Forårsfornemmelser…

Weekenden bød på en tur til gamle Horsens for at besøge veninder og “søstre” samt en tur lidt nordpå for at besøge mandens storesøster. Det har været en hyggelig weekend, men kors, hvor er jeg træt, når jeg sådan har sovet på en fremmed sofa på gulvet og spist sovs, kød og kartofler…. ikke min livret, ærlig talt. Der mangler ligesom noget.. I ved, noget, der hedder grønsager..🙂 Desuden er det mig, der er chauffør, manden har ikke kørekort, så jeg er godt træt, når jeg har kørt 200 km på en dag.

Ellers for-fordeler livet os ikke, men hvorfor skulle det også det, vi er førtidspensionister. Jo, det er skønt med forår. Jo, det er dejligt, at jeg derfor snart er fri for forkølelse og snot, og kan synge ordenligt igen.. Men hvorfor så denne sjælens blåhed ? Hvorfor denne forårstristhed ? Jeg burde springe ud af døren, fare ned i parken og plukke blomster (hvis der altså er kommet nogen), synge små sange og generelt bare føle livsglæden strømme gennem mit halvgamle korpus… Men jeg føler træthed, tristhed og min hud er nok lige så gennemsigtig som den madpakkerulle, der ligger i køkkenskuffen.

Er forårstristhed en del af pakken, eller er det bare mig, der har hormonforstørrelse igen ? Eller er det en naturlig del af balancen, efter en hård vinter, hvor sne og frost har skubbet sindet indendørs og tankerne sammen i hovedet, for slet ikke at tale om følelserne, som nok har været lige så bundfrosne som Davinde Sø..

Jeg ønsker mig at kunne føle glæde uden at blive bange for glædens flygtige tilstedeværelse. At kunne sætte mig ned og føle øjeblikket omhylle min krop, og min sjæl, så min ånd kan tø op ….

Nuet. Her og nu. Det vil jeg virkelig gerne lære, det med at opholder mig i øjeblikkets flygtighed. Lære, hvordan det er at være “tilstede i Nuet”.

4 thoughts on “Forårsfornemmelser…

  1. Jeg tror Marts er sådan en mellemstation hvor man smider vinteren af sig og gør sig klar til foråret og April.
    Denne vinter især har tæret på kræfterne.

    Det er svært at være i nuet – fortid og fremtid – trækker hele tiden. Men kun i tankerne. Egentlig er vi allerede i nuet. Prøv at lytte til nuet og dets lyde. Og slip tankerne om i går og i morgen. Bare Een gang om dagen.

  2. Kære Kristine

    Ja, det har været en hård vinter.. men også dejlig, for nu mærker vi jo foråret så meget desto mere…

    Det med nuet.. det at være til her, lige nu, og ikke alle andre steder i tanker og handling er noget, jeg virkelig skal øve mig på…

    Hvordan gør du ?

  3. Hmm. Hvordan gør jeg?
    Jeg trækker vejret bevidst, tror jeg. Det skal lige siges at jeg ikke er verdensmester – men jeg forsøger at blive lidt bedre hele tiden.
    Men jeg forsøger at trække vejret, holde det, ånde ud, holde det ude etc. De fire “stationer” skal være af samme varighed.
    Det hjælper til at centrere og fokusere opmærksomheden på her&nu.

  4. Ja, det er også noget, min mand har fortalt mig han bruger meget, især til at “være helt i sig selv”, som han beskriver det…
    Det er godt råd, tak for det…🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s