Liberal politik når det er allerværst !

“Det første, der skal afskaffes, er den helt ubeskriveligt groteske og urimelige efterlønsordning, hvilket Liberal Alliance også har foreslået. Det er en god begyndelse. Herefter kunne man passende afskaffe SU og alle former for dagpenge, herunder arbejdsløshedsunderstøttelse og orlovsordninger, indføre en årlig revurdering af alle førtidspensionister, og afskaffe kontanthjælp, som kan erstattes af herberger, suppekøkkener, tøjkuponer o.lign.

P.S: Indvandringspolitik er ikke nævnt, for det giver sig selv, når overførselsindkomster fjernes. Selvforsørgende indvandrere er velkomne – de andre kan blive i hula-bula-land.”

Ovenstående kommer fra denne blog “Højre”…

Det er et liberalpolitiks menneskesyn, uden omsvøb og af værste skuffe. Et menneskesyn, vi ikke har set siden Tyskland under 2. Verdenskrig. Det er facisme, så kan I sige, hvad I vil. Det er simpelthen forfærdeligt, og de burde anklages for samfundsskadelig virksomhed og indfanges af PET !!

Behøver jeg at sige, at jeg er dybt rystet .. Hvad får et menneske til at mene sådan, tænke sådan, om sine medmennesker ? Er det gemén sindssyge, vi har med at gøre ? Er det et menneske med en empatiforstyrrelse, der burde medicineres ?

4 thoughts on “Liberal politik når det er allerværst !

  1. Det er pudsigt, at du anklager mig for at være fascist/nazist.

    Samtidig giver du udtryk for, at jeg må være psykisk syg, alene baseret på det faktum, at vi er politisk uenige – et beskyldning, som netop nazisterne brugte mod alle, der var uenige med dem.

    Endvidere mener du, at jeg burde indfanges af myndighederne – og måske også gasses, eller hvad? – på trods af, at jeg alene har ytret nogle holdninger, og på ingen måde har skadet andre mennesker.

    Det er en enorm agressivitet og et temmelig voldsomt overgreb, som du ville rette mod mig, hvis du havde magt. Jeg skulle simpelthen indfanges og tvangsmedicineres. Jeg ville aldrig nogensinde drømme om at ønske andre mennesker udsat for den slagt, blot fordi de havde udtrykt nogle holdninger – uanset hvor modbydelige jeg måtte finde disse holdninger. Men alligevel er det altså mig, der er nazist/fascist.

    Du er vist lidt forvirret.

    • Det er dine holdninger jeg her er efter og samtidig stiller jeg spørgsmålstegn ved din sunde fornuft, fordi dine holdninger til syge, folk på kontanthjælp og indvandrere er så menneskefjendske som noget jeg nogensinde har læst. Du burde skamme dig, og du burde tage fat i lidt historielæsning og få din idepolitik på plads, før du begiver dig ud i at kritisere mig for at være “forvirret”. Hvis der er nogen her, der er forvirret, så er det dig. Forhold dig til dit indlæg, og lad være med at give andre skylden for at være fascister, når den politik, du selv står for er fascistisk.

  2. Jeg synes, at dine holdninger er mindst lige så syge og menneskefjendske, som du synes mine er. Det kunne vi sikkert tage en lang diskussion om, men det gider jeg ikke bruge tid på, da jeg har et arbejde at passe, og ikke kan gå rundt og pille mig selv i navlen hele dagen.

    Men på trods af, at dine holdninger er afskyelige, så kunne jeg ikke drømme om at anfægte din ret til at ytre dem. Sådan er vi jo så forskellige.

  3. Så synes jeg du skal passe dit job i stedet for, det kan kun blive bedre end dine usmagelige holdinger til mennesker på overførselsindkomst…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s