In your face, Lars Løkke….

Nu er det nok Lars Løkke.. Det er til dato det mest asociale, politiske udspil, du er kommet med, og som førtidspensionist kan jeg kun sende en udstrakt langfinger lige i synet på dig. Føj for en svinsk politik, du her præsenterer. Vi får intet igen, os i samfundets skidespor, tværtimod skal vi igen aflevere, for nu skal du til at tage endnu mere fra os for at financiere dine skattelettelser til alle vennerne!

Hvordan vil du have, de unge mennesker skal kunne gennemføre en uddannelse på kortere tid, når de nu skal bruge endnu mere tid på erhvervsarbejde for at få tingene til at hænge sammen ?

Hvordan vil du forsvare overfor en enlig mor på kontanthjælp, at hun ikke kan give sine børn mad sidst på måneden, fordi hun skal være “solidarisk, når krisen kradser” ?

Hvordan vil du forsvare overfor gamle fru Hansen, at hun nu skal klare alting selv, fordi hjemmehjælperen er sparet væk, selvom gamle fru Hansen har bidraget til samfundskagen i 50 år ?

Hvordan vil du forklare den handicappede unge mand, som lever alene, at han nu selv skal klare sig uden hjælp fra kommunen, fordi der er ansættelsesstop pga. fastfrysning af de offentlige udgifter ?

Hvordan vil du kunne se et barn, som har været udsat for seksuelle krænkelser, i øjnene og sige “at det nok skal gå”, selvom foranstaltningen, som skal hjælpe barnet, er sparet væk..

Hvordan vil du forklare den syge hjertepatient på OUH, at nu kan vi desværre ikke hjælpe dig mere, vi har opbrugt vores “speciallægekvote” for i år…

Hvordan vil du forklare den arbejdsløse murer, som er fanget i systemet, og nu overgår til kontanthjælp, at han da bare kan søge sig et job til 50 kr. i timen, for det er jo det, murerens kolleger fra Polen får i løn ?

Hvordan vil du kunne se mig i øjnene.. stress/udbrændthedspensioneret socialrådgiver med en voksen, handicappet søn ! Jeg har ydet, Lars Løkke, så meget, at jeg ikke kan mere. Både på mit tidligere job og til min handicappede søn. Du får ikke en øre mere af mig, og du får slet ikke noget af min dyrebare tid til noget som helst fra nu af. Det bliver ikke mig, der byder dig velkommen, hvis du nogensinde forføjer dig i nærheden af min bopæl… Men hvad skulle du også her… Det er udelukkende mennesker på overførselsindkomst og lavtlønssegmentet, som lever her, i et  boligsocialt område bygget i forrige århundrede og udstyret med de samme køkkener og badeværelser fra byggeåret 1961…. !!!!!

In your face, Lars Løkke.. Det er en OMMER !

2 thoughts on “In your face, Lars Løkke….

  1. Jeg giver dig evigt ret! Det er skammeligt, at de svage skal betale de riges fest. Krydser fingre for et snarligt valg og håber at den nye regering kan rydde op i nuværende regerings rod..

  2. Tak, My… og det kan ikke gå for hurtigt med en ny regering. Det kommer nok til at tage et stykke tid for dem at få ryddet op i det hele, er jeg bange for…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s