Nyt om tabt arbejdsfortjeneste til forældre med handicappede børn….

Inden du går videre, så læs lige denne artikel i Politiken “handicappede børn rammes af nye regler”…

Nå… så langt så godt… og så er det jeg tænker lidt frem…

… At blive kompenseret for en indtægt på 32.000 kr. af det offentlige og så sige, man ikke kan “klare sig” for 19.000 kr før skat om måneden, ærlig talt, så skal man skamme sig…. hvad gør mennesker på førtidspension, kontanthjælp, dagpenge etc… ? De har da også handicappede børn, men skal klare sig for betydeligt minde, selv om mange af dem også passer deres handicappede børn i hjemmet…

Sæt een sats for TAF (tabt arbejdsfortjeneste) som f.eks. kunne være samme sats som dagpenge for gifte og en regulering med 5-6000 kr mere pr. mdr. for enlige, det vil give en mere ensartet administration, noget TAF området virkelig kunne trænge til.

Jeg er ikke udelt enig i bevilling af TAF til alle, især ikke til enlige forsørgere og mennesker med multihandicappede børn. De slides ned lang tid før det er meningen de skal, og når barnet er fyldt 18 år, er rigtig mange af dem modne til en førtidspension af samme årsag. En meget uholdbar menneskelig og samfundsøkonomisk løsning.

Nogle vil argumentere for, at det er billigere at bevilge TAF til den ene forælder, men på sigt er der nok tale om en fejlkalkulering, fordi denne forælder ender med at skulle revalideres pga forringede uddannelseskvalifikationer, når barnet er fyldt 18 år, og måske er vedkommende oven i købet så nedslidt efter mange år som “handicaphjælper”, at der ikke er andet end førtidspension tilbage. Det er ikke det, jeg vil kalde en “win-win situation”. Mor ender med andre ord på overførselsindkomst i stedet for at være en produktiv samfundsborger. Oveni dette skal så lægges udgiften til aflastningsforløb af barnet, så man har ikke sparet mange penge på TAF løsningen ifht. en institutionsplads.

Enlige forældre bør som udgangspunkt ikke bevilges tabt arbejdsfortjeneste. De bliver socialt isolerede og har desuden ekstra behov for aflastning af deres handicappede barn. Det forringer også den enlige forælders mulighed for at finde en ny mand/kone og evt. få nogle flere børn. De står tilbage som ekstra sårbare, når det handicappede barn fylder 18, og skal også igennem revaforløb etc, hvis de ikke allerede er bevilget førtidspension pga nedslidning. Det er derfor min holdning, at enlige forældre som udgangspunkt skal tilbydes institutionsplads til deres handicappede børn.

Erfaring fortæller mig også, at mange forældre til multi/handicappede børn er så fokuserede på deres barn, at det til forveksling ligner det, man kender i AA/ACA kredse, nemlig medafhængighed. At man ikke kan se noget andet end det handicappede barn og dets behov, alt andet tilsidesættes, ens egne behov og de evt. raske/normale børn i familien for ikke at sige ægtefællen. Det har nogle andre konsekvenser, og jeg mener helt uden omsvøb, at der sker megen omsorgssvigt af normale børn i de familier. For slet ikke at tale om skilsmisser pga dette “omsorgsgen” fra især mødrene side. Ægteskabet glemmes.

Jeg kan tillade mig at være kritisk overfor TAF bevillingerne, jeg er selv mor til et handicappet barn, som nu er en voksen ung mand. Der er ingen tvivl om, at jeg ville have haft min arbejdsevne i behold, hvis jeg havde haft muligheden for en fornuftig ordning til min søn, og ikke som nu, være afhængig af offentlig forsørgelse i form af førtidspension.

Ovenstående bygger jeg også på denne artikel.

2 thoughts on “Nyt om tabt arbejdsfortjeneste til forældre med handicappede børn….

  1. Til fruen
    Jeg fristes til at sige:tal som du har forstand til -og det gør du jo også. Du bygger alle dine udtagelser på din egen situation, din handikappede søn og din arbejdsmæssige formåen. Ingen tvivl om, at støtten til handikapfamilier er for lille, aflastningen for dårlige, aflastere for underbetalt (hvorfor de ikke bliver mange år i stillinger). Jeg er enig i at man som handikapforældre skal hjælpes og måske også presses til at overlade noget af ansvaret til andre, både for egen og resten af familiens skyld. Spørgsmålet er om det skal gøres ved at presse familier i krise. Du glemmer at dette ikke kun rammer familier med handikappede børn, det rammer alvorligt syge børn med cancer, imundefekter, hjertebørn, for tidligt fødte børn og meget andet.
    Selvom jeg for så vidt er enig i mange af dine synspunkter, så synes den overordnede holdning at være, at forældre til handikappede børn ikke selv kan bestemme over deres liv, ikke er i stand til at vurdere hvad der er bedst for dem selv og deres familie – og så må staten gøre det for dem. Jeg synes der er et grimt ekko af åndsvageforsorgnet 1950 over det.
    Jeg er selv mor til en datter som i 2004 blev alvorlig syg af en hjernetumor. Grundet fejlbehandling blev hun i 2005 svært hjerneskadet og var i 3 måneder ved at dø fra os. Jeg var, da min datter blev syg gravid i 5 måned med vores andet barn, og jeg var studerende. Hvis ikke min mand havde fået fuld taf, havde vi midt i et særdels traumatisk og sorgfuld tid, også skulle sælge vores bolig. Vi er på ingen måde en højindkomst familie eller anderledes end en masse andre danskere, andet end at livet har tildelt min datter en gevaldig nitte!

  2. Kære Anne Mette

    Ja, jeg taler som jeg har forstand og erfaring til. Det sidste er en vigtig del af mine holdninger angående det at være forælder til et handicappet barn.
    Jeg ved ikke, hvad det vil sige at have et barn med svær sygdom, ligesom du har, men jeg ved noget om, hvad det gør ved et menneske at leve med den livslange belastning det er at have et handicappet barn… Handicappet hører jo ikke op, fordi barnet bliver voksent. Desværre. Men det gør rigtig mange foranstaltninger til det unge menneske, og forældrene efterlades i et tomrum hvad angår hjælpeforanstaltninger, selvom det voksne handicappede barn stadig er dybt afhængig af hjælp…
    Mange slides op på den konto, og mange ender som enlige forsørgere pga nedslidning og stress i ægteskabet. Jeg har pt. lige kendskab til to forliste ægteskaber efter 14 år, årsagen var belastning pga handicappet barn.

    Jeg håber for jer, at jeres datter kommer sig og ikke får alvorlige mén af sin sygdom.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s