At koge suppe .. !

Sandhedens time kommer til os alle. Gennem livet er der utallige af disse sandhedstimer, men de flagrer ikke ligefrem rundt mellem hinanden som fnug flyver fra dynen, når jeg ryster den. De daler stille og roligt ned fra sandthedstræet, lander på mit hoved, og trænger derefter ind i min bevidsthed. Ind i mellem skyder sandheden pile af, som rammer mig i solar plexus. Det værste er, når begge dele sker på een gang. Eller måske er det bedst sådan. Så er jeg fri for simultane ubehageligheder.

Nu den her fornemmelse af, at noget har ændret sig. Noget er anderledes, end det var. Noget er tabt for altid, jeg kan ikke få det igen, uanset, hvor meget jeg gør, hvor meget jeg end ønsker det… det er som om nogen er død ! Jeg har tanker om døden, tanker, som har plaget mig, men som dog er fragmenter i min hjernesuppe ! Tanker, som først var følelser, født af minder og erfaringer gjort gennem det liv, jeg har levet. Tanker, som derefter skiller sig ud, og genkalder sig sorg. Sorg over det liv, jeg har levet, det liv, der var mit, og det liv, jeg har delt med min søn. Min søn… min fortid… min fremtid… en helstøbt, selvstændig del af mig..

Melankolien er min faste følgedame. Hun kommer og lægger sine tunge øjenlåg over mit synsfeldt, og jeg ser gennem hendes slørede blik; Verden trænger sig på i ukurante nuancer og spøgelsesformer, flyder over i hinanden som var de skabt af en længst svundet mosekones bryggerier. Nutid og datid rørt sammen til fremtid, sløret af fortidsbryggerier tilsat nutidskrydderier. Jo, Mosekonen har brygget ! Hjernesuppen er klar.

Ingredienserne er mange. Så mange som stjernerne, så mange som de tårer, jeg har grædt, de nætter jeg har ligget vågen, de tanker, jeg har tænkt. Alskens følelser fra hele den farvede palét giver suppen dens brun-grumsede udseende. Det hele er smeltet sammen som gammel, muggen ost …

I hjernesuppegryden, fyldt til randen med melankoli og sur-sød-bitre livsurter, fremdrager jeg erfaring. Jeg plukker friske grene af timian og andre gode urter, og håber på, det jeg nu går i gang med at koge suppe på, må blive erfaringssuppen, hvoraf der kan øses utallige skefulde.

Jeg er mosekonen, der brygger melankolisuppe med fremtidsurter og hjernebark !

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s