Tilgivelse…

Det er et svært område at bevæge sig ind på, for hvordan gør man ? Helt ind i min sjæl er jeg ikke sikker på, jeg er i stand til at tilgive alt, hvad der er begået imod mig… og måske er mennesker, jeg har mødt på min vej, heller ikke i stand til det.. tilgive mig for det, jeg måtte have forvoldt dem af smerte og sorg…

Lige nu sidder jeg med et stort behov for både at tilgive og at blive tilgivet.. Men det lader til, at tilgivelsen kun kom fra mig… og aldrig kom fra den anden side…….

Skal man tilgive alt.. ?

5 thoughts on “Tilgivelse…

  1. G’aften Frue.

    Nej – ikke alt kan eller skal tilgives. Sådan er det. Og det må man leve med og det kan man også.

    Du ved også godt, at alt ikke kan tilgives.

    JEG har nogen enkelte ting, der er overgået mig, og hvor jeg bare ikke kan eller vil tilgive de mennesker noget. Og det har jeg det helt fint med.

    Jeg bærer ikke nag eller er bitter. DET kan man nemlig ikke bruge til noget. Jeg har simpelthen bare fra-valgt de mennesker i mit liv. Det har de fået at vide og så sandelig også hvorfor. De er ikke (mere) værd at beskæftige sig (mig) med. Sådan. Min egen far er en af dem.

    Personligt ved jeg ikke af, at jeg har gjort nogen noget, der kræver tilgivelse.

  2. Kære Jan…

    Tak for din kommentar.. Det er en process, tænker jeg, det med at tilgive. At man giver slip på ting, som er sket, som har krævet kræfter at tage fat i, og måske også tilgiver sig selv for den del, som trods alt er ens egen..

    C.G.Jung har et glimrende citat, som handler om netop dette…
    “Hvis mennesker blev opdraget til at se skyggesiden af deres egen natur, så kunne man håbe, at de ad denne vej også ville lære at forstå og elske deres medmennesker bedre.”

    Den sætning rummer megen visdom om netop tilgivelse..

  3. G’aften igen kære Frue.

    Selvfølgelig er det en proces at tilgive. Der skal jo tænkes og evt. sluges nogle kamler o.s.v. Og tit lader man “det bare passere”, det der er sket og sker igen. Men på et eller andet tidspunkt er nok nok. Og så må man bare tage skridtet og sige stop. Hvor man bare ikke orker mere.

    Det kan godt være, at det er et stort skridt at tilgive en person.

    Men det er måske et endnu større skridt at vælge IKKE at tilgive en person….og vel at mærke sige det til personen og hvorfor det aldrig kan ske. Og dermed så som konsekvens så også at fravælge denne.

    At søge tilgivelse er noget helt andet. Det gør man jo kun, når man har dårlig samvittighed fordi man a)uforvarende er kommet til at sige/gøre noget uden selv at vide det og efterfølgende får at vide, at man “skidt i nælderne”, eller b)at man selv ved, at man har lavet noget l… og hvor det kan være på sin plads at give en undskyldning.

  4. Jeg tror det kommer an på hvad tilgivelse er. Jeg har mødt mennesker der står uforstående overfor konflikter og dilemmaer som jeg står i, og som siger “kan du ikke bare tilgive og komme videre?”. Hvis tilgivelse er at du glemmer, vender den anden kind til og prøver igen (og igen og igen), så nej. Jeg mener tilgivelse også kan være at beslutte at ting er slut, at man skal komme videre, udvikles eller helt fjernes. Et venskab der igen og igen bringer sorg, smerte eller uvenskab skal ikke bare tilgives ved at forsøge igen nødvendigvis. Det kan også være at man skal tilgive, og sige at det er på tide man “går fra hinanden”, tilgive det, og leve bedre med det.
    Kram

  5. Hej Lina

    Tak for din kommentar🙂

    Jeg kender godt den med “glem det dog, move on, kom videre.. ” … men det er jo lettere umuligt, hvis man stadig går med vrede, sorg eller noget andet, der rumsterer i følelseslivet.. Så kan man ikke glemme, og derfor heller ikke tilgive.. Ja, jeg kan ikke, i alt fald..

    Nu var jeg, med det, jeg refererer til her i skrivelsen, nået dertil, hvor jeg måtte ryste på hovedet, og sige, at jeg havde prøvet ALT ! og var sådan set bare trist på den anden persons vegne.. Det tog et par dage med fintænkning, men så gav jeg også slip.. Det har så også taget næsten 20 år for mig at nå så lang, såååå😀

    Accept af tingenes tilstand er en ganske anden snak. Den indebærer ikke nødvendigvis tilgivelse, men accepten af, at verden er sådan, som den er lige nu, det kan i sig selv være ganske helbredende for selve situationen…

    Håber I er ved godt helbred deroppe på Djursland🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s