Juleglæden…

Ja, jeg kender den godt.. Den indfinder sig som regel på min fødselsdag, sidst i november, hvor den vokser sig større og varmere i løbet af december, for til sidst at kulminere den 24. december med en ubeskrivelig glædesfølelse og kærlighed til alt og alle denne dag, hvor ham, jeg tror på, blev født.. nogle tror så, det er den 25. dec., men dem om det🙂

For mig er julen så meget mere end gaver, penge, mad og julepynt.. Gewiss, den er alt dette også, men den er frem for alt LYSETS FEST.. glædens fest, for denne årstid var og er næstekærlighedens tid, den tid, hvor vi er forpligtede til at genkalde os den usigelige materielle rigdom, vi besidder i den verden vi lever i, og i denne proces sige tak og give noget af al den rigdom videre til dem, der ikke er så heldige som os.. Ja, jeg mener, vi er forpligtede til det.

Jeg deler gerne af det lidt, jeg har. For jeg ved, hvordan det er at leve med og for ingenting og samtidig have et barn at forsøge for alt dette “ingenting”.. Det glemmer jeg aldrig, og jeg tænker på det hver eneste gang, jeg går rundt i det boligområde, hvor jeg bor. Når jeg ser en af de små knægte rende rundt i tøj, som slet ikke svarer til årstiden, med triste, sultne øjne og hår, der skulle have været klippet for 3 måneder siden… Så rammer det mig lige i solar plexus, og jeg vil bare holde om ham og forsikre ham om, alt nok skal blive godt og han får det bedre.. At der er noget til ham, når han vokser op, så han ikke skal gå gennem hele sin barndom med et stort, tomt fattigdomshul i maven.

Uanset, hvor meget jeg kan føle kærlighed og næstekærlighed i denne tid, så hjælper det jo ikke den lille purk, hvis der ikke er handling bag ordene.. Jeg kan have nok så mange godhjertede tanker og velmenende ord, men det mætter ikke hans sultne mave og hans hungrende sjæl.. Den føde, han har behov for, er helt reel. Det handler om nok mad i det daglige, nyt tøj, som svarer til årstiderne, og NOK velfærd til også at have de samme goder, som kammeraterne har.. Han skal ikke mangle, men det gør han.. Han mangler alt. Hans fattigdom er reel !

Når jeg nu om et par uger siger farvel til 2010, så siger jeg også farvel til et år, EU udnævnte til Fattigdomsår.. Det mærkede han ikke noget til, den bette purk, jeg ofte møder.. Intet som helst.. Snarere er hans situation tiet ihjel, og alle gode tiltag glemt.. Glemt, og gemt for det omkringliggende samfund, for de kommer ikke her, dem, der har penge nok.. De bor her heller ikke..

Det gør han, ham den lille .. og må en med vinger og guds kærlighed i hjertet vogte over ham, for det fortjener han virkelig ….

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s