Her er hun så, min store blå veninde, Rulle-Marie fra vaskehuset. Jeg kunne ikke undvære hende, det går som en rullende leg, når vi går i klinch med den del af vasketøjet, som egner sig til en omgang i hendes kyndige rullecirkler.
Nu er jeg jo nybegynder, og ikke så ferm som min tyrkiske medsøster, som viste mig, hvordan rullemadammen fungerer, men det er meget, meget nemmere end at stå derhjemme og svede over strygejernets damp og nærmest falde i duge og sengetøj. Nu er det eneste, jeg stryger mandens skjorter og nogle af mine kjoler, som ikke kan tåle for høj varme.
Længe leve det fælles vaskeri, hvor snakken går, rullen fiser afsted, tørretumblerne kører og vaskemaskinerne snurrer lystigt. Formedels for 12 kr. pr. vask i en maskine med 7 kilos kapacitet inklusiv sæbe og skyllemiddel, og 35 ører for pr. minut i tørretumbleren… se det er grøn økonomi og fællesskabsfølelse 🙂
