Der mangler skeér i dag.

Det kommer altid på 2. dagen. Altid. Det er den dag, jeg tæller skeer og betaler prisen. Prisen for at have været afsted en hel dag lørdag til et arrangement, jeg ikke ville have været foruden, men som min krop nu fortæller mig var liiiige i overkanten af, hvad den synes var tilrådeligt.

Mentalt er jeg træt, en smule tågeagtig i hovedet, og der lurer en let hovedpine i baghovedet, som står på spring til at udfolde sig, hvis jeg ikke passer lidt på. Jeg har ondt alle de steder i kroppen, som i forvejen er smertesteder for mig. Jeg får den karakteristiske “ondt i halsen-følelse”, er lidt småsnottet, mærker en let feberfornemmelse i kroppen og er bare træt, træt, træt og kraftforladt i musklerne i hele kroppen. Sådan føles det at have fibromyalgi og CFS. … eller måske skal jeg bare sige, at sådan føles det for mig.

Jeg ved nu af erfaring, at tager jeg ikke en meget stille dag idag, så kommer jeg ikke til mit elskede kor i morgen aften, og det vil jeg simpelthen. Det er livseliksir for mig. Det er mit åndehul, der, hvor jeg får næring, både fysisk, åndeligt og socialt. Der mangler simpelthen noget, hvis jeg ikke kommer afsted. Og det mangle h.e.l.e. ugen !

Så alle de planer jeg havde for rengøring og andre dejlige, hjemlige sysler må stå lidt på stand-by i dag. Syns jeg om det ? Nej. Vender jeg mig nogensinde til det ? Nej. Det gør jeg ikke. Jeg kan ikke lide at lade stå til, ikke at være aktiv, eller gøre bare en smule i hjemmet hver dag. Jeg synes ikke det er i orden, at min mand, som også skranter lidt og har gjort det siden fredag, skal lave det hele.

Med andre ord – det er en dag som idag, at jeg ved, hvorfor jeg  fik en førtidspension. Hele grundlaget er aktiveret, og jeg kan bare sætte mig på min XL-bag og acceptere det, som er i hele min krop og min psyke !

Kan man “se” det på mig.. Ja, idag kan man. Men det er der ikke ret mange, der ser, de her dage,  for der har jeg jo af gode grunde ikke kræfter til at gå udenfor min hoveddør! Omverdnen ser mig kun, når jeg har overskud. Ikke, når hele kroppen værker, og jeg sidder og er den tavske dansker i hjørnet af sofaen ! Eller jeg ikke kan sige 4 sætninger i sammenhæng, fordi jeg ikke kan huske, hvad nogle af ordene, jeg skal bruge, hedder, og derfor taler “volapyk”.. ! Eller jeg mister koncentrationen, og må begynde forfra på en film, en bog, eller for 5. gang må trævle strikketøjet op, fordi hjernen har sit eget liv … Det er nok det allerværste. Smerterne kan jeg leve med. Men koncentrationssvigtet og de mærkelige ord, jeg somme tider lukker ud, fordi hjernen har “fibrotågedag”, det er mig meget imod.. ! Det kan virkelig tage pippet fra mig ind i mellem.

Hos en kvinde, hvis blog jeg læser ind i mellem, har jeg lånt denne her:

Den syges Jantelov

  • Du er ikke rigtig syg, hvis du har det godt ind i mellem
  • Du er ikke rigtig syg, hvis du viser for mange tegn på livsglæde
  • Du er ikke rigtig syg, hvis du ikke er taknemmelig for andres interesse for din sygdom
  • Du har ikke rigtig ondt, hvis du afviser andres gode råd
  • Du er ikke rigtig syg, hvis du ikke afprøver alle tænkelige behandlingsformer, du bliver foreslået
  • Du har ikke rigtig ondt, hvis du afviser andres tilbud om at gøre noget for dig
  • Du er ikke rigtig syg, hvis du er skeptisk, tvivlende og kritisk overfor det etablerede behandlersystem
  • Du er ikke rigtig syg, hvis medicinen ikke virker
  • Du er ikke rigtig syg, hvis du glemmer at være syg på den måde, andre mener du skal være syg på
  • Du har ikke rigtig ondt, hvis du viser, at du nogle gange er ovenpå
  • Du er ikke rigtig syg, hvis du ikke bliver i den sygerolle, andre har defineret for dig

Ovenstående taler vist for sig selv, og behøver ikke yderligere kommentar, medmindre du, som læser dette, synes der skal et par ord med på vejen.

Hav en dejlig og lidt våd dag derude i det ganske, danske land. Må vi snart få noget lysegrønt forår, så både krop, sjæl og ånd kan spire efter vinterens dvale.


Reklamer

2 thoughts on “Der mangler skeér i dag.

  1. Det er da en Jantelov der er til at tage og føle på…og jeg har sgu ondt af jer man ikke kan se på at I har ondt..brækket ben kan de fleste forholde sig til, men folk der ikke selv har prøvet at haft smerter som andre ikke kan se kan vist sjældent sætte sig ind i det…Håber vi kan finde en dag til sommer hvor jeg er på Fyn, så skal vi altså lige have den der kaffe ,ikke???

  2. Det er svært, det med de usynlige sygdomme.. For når vi så går ud af døren, så sker det for det meste sådan, at man enten bider smertene i sig, har taget smertestillende hjemmefra eller bare går ud, den dag, man nu har det godt. De dage, hvor man ikke er oplagt, har ondt, er for træt eller hvad det nu måtte være, de dage er der ikke mange, der ser. Og nej – hvis man ikke kender til kroniske smerter eller mange af de andre herligheder, som følger med kroniske tilstande som Fibromyalgi etc., så kan det da være svært at sætte sig ind i .. det forstår jeg godt. For som een af mine netvenner sagde, det er de dage, hvor vi har det godt, hvor vi har overskud til at gå ud, de dage, bedømmes vi på af omverdenen.. 😦

    😉 Kaffe – det er en aftale, fru Lang..! Du siger bare til, mail eller noget, I plejer jo at være i sommerhus her på øen, så mon ikke vi finder en dag, hvor det kan lade sig gøre.. Det vil jeg i alt fald glæde mig til 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s