At rejse ….

Så sidder jeg her igen med den gratis prøveudgave af den altoverskyggende fynske avis, min kaffe og min elskede blåskimmelost med engelsk appelsinmarmelade, og læser om ferier, fornøjelser og andre fynske glæder, alt imens køleskabet snurrer og manden snorker… Det er søndag, og alt ånder fred og idyl ude i det lille hus på landet.

Som så mange andre førtidspensionister er økonomien, ligesom helbredet, et “detharførværetbedre-scenarie”, deraf jo pensionsbevillingen. Derfor bliver alt, hvad der har med ferie, fritid og fornøjelse til drømme. De drømme har så stået på siden sommeren 1996, som for mit vedkommende var den sidste ferie jeg var på. Til Kreta, min mor inviterede knægten og mig, da jeg blev uddannet socialrådgiver. En dejlig ferie.

cuba-1

Den lyserøde cadillac … Cuba…

Siden er det blevet ved det – Det er 20 år siden. Ingen ferie nogen steder hen, overhovedet. Kan det undre, at det er svært at blive ved med at glæde sig på andres vegne, når de det ene år efter det andet er i sommerhus ud over hele Europa, flyver til USA på Kør-Selv-Ferie eller tager et krydstogt på Nilen ?
Alt imens jeg stadig surfer feriekataloger på nettet og drømmer mig en tur til Cuba med høj cigarføring, et stort iskoldt glas m. rom og cola, den obligatoriske pink cadillac og blomstrede 1950-er kjoler med strut og tilhørende høje hæle… suk !

Ja, jeg bliver ind i mellem ramt af bitterhed, modløshed og også ret ked af, at jeg ikke kan  komme afsted på ferie. Jeg synes det er voldsomt uretfærdigt, at jeg først mister arbejdsevnen, for dernæst kun at have udsigt til almissens forbandelser resten af livet. Jeg kan nemlig ikke arbejde ved siden af min pension, som slige højuddannede og yderst inkompetent politikere gang på gang prædiker om … Jeg har ingen arbejdsevne tilbage. Helbredet er, ligesom indtægten, “gone with the dry summer-wind”.

Når tabet ikke kun er arbejdsevnen, men i høj grad også tab af indtægt, så bliver man fattig, uanset, hvad diverse kuglestødere så end måtte mene. Fattig på alle måder, vel at mærke. Fattig på penge, på social status, på muligheder og derfor på ressourcer til livsudfoldelse.  og man kan ikke bare tage sig sammen… og man kan ikke bare lige… selvom der er masser af tid…. for tid er ikke lig med ressourcer. Tid er oceaner af timer, dage, minutter, hvor de fysiske og psykiske kræfter ikke rækker til 1/10 af det, et “normalt menneske” kan… Derfor er tid ikke en valuta, når man ikke har kræfter til at fylde den ud !

Næh, livet bliver kørt på stand-by, og de helbredsmæssige holdepladser, jeg er parkeret på – de er tilbagevendende og kroniske – derfor skal de nok sørge for at bringe mig tilbage til virkeligheden, hvor jeg må sande, at jeg aldrig kommer på den tur til USA med kør-selv-familien i bagagererummet, tværs over Route 66 med Rolling Stones dampende ud af højttaleren, eller turen til Rusland, tværs over kontinentet med den transsibiriske jernbane med Hercule Poirot siddende i spisevognen med et godt, gennemprøvet mordplot i ærmet.

Så … Min sjæl må af åbenbare årsager forblive en rejsende størrelse med drømme, der tog fart allerede da jeg var en lille pige med grønne øjne og mørkebrune rottehaler. Et minde, fordi jeg aldrig har glemt følelsen af at bo og leve i et andet land, da jeg var ganske ung. (England i forrige århundrede). Der var guld og ædelstene gemt i den lille miss Marple landsby i det sydlige England, hvor jeg reciderede med eksmanden og sønnen. Smoggen hang også dengang tungt over Londons gader, duften af undergrundsbanen rev mig i næseborene og lyden af det smukke, engelske sprog susende lifligt i øregangen.

Der, midt i det engelske, vidste jeg, at jeg elskede at opleve det, jeg ikke kendte noget til, fordi det pirrede min fantasi. Jeg elskede at indsnuse det nye, det fremmede, det sjældne. Det gjorde min sjæl glad, berigede min hverdag og fik mig til, i kortvarige glimt, at føle LYKKE ! At føle, jeg levede lige nu og her – midt i alt det, jeg ikke vidste, hvad var, men som jeg elskede at udforske. Det gav livet perspektiv. Ganske som det sikkert gør for alle de danskere, som hvert år holder den ene ferie efter den anden uden at tænke det mindste over, hvad det ville betyde for dem, hvis de de næste 20 år ikke kunne komme nogen steder bortset fra en tur til Costa-Del-Baghave med udsigt til naboens gamle skur, mandshøjt ukrudt og en afsveden græsplæne.

For mig er det en ørkenvandring at have mistet det, jeg ikke længere kan, fordi det gav sjælen næring. Jeg havde mange ambitioner, håb og drømme på egne vegne og dem kan jeg ikke få indfriet nu.  At måtte og skulle afstå fra så stor glæde, inspiration, og så mange potentielle oplevelser, at fantasien ikke engang rækker til at forestille sig andet, det gør ondt langt ind i min sjæl. fordi den pris, jeg betalte ikke står mål med det “intet”, der kom bagefter. Og jeg kan ikke finde ud af at være “taknemmelig”  og “tænke positivt” over at få mad hver dag, have tøj på kroppen og et tag over hovedet. Det anser jeg som basale rettigheder for ethvert menneske på denne jord.

Og hvordan mødes man så af omverdenen, når livssituationen ser ud som min og man har den frækhed at give offentligt udtryk for det, som gør ondt ? Ja, desværre er det med foragt, fornægtelse , ligegyldighed, tavshed og ind i mellem også misundelse.  Begreber og holdninger, som er blevet nutidens parametre for en positivistisk livsstil, der fornægter psykisk smerte, elendighed og fattigdom. Det skaber mennesker, som aldrig forstår, hvad det vil sige at miste, at sørge, at begræde, at være vrede,  kede af det og bitre, fordi de af åbenlyse årsager ikke havde ressourcer til at finde noget andet at sætte i stedet for det tabte.

Alt andet end det, der er tabt, er en fattig erstatning for mig. Det får aldrig den samme betydning, den samme glæde, den samme dybde. Tabet er nemlig tabet af drømme. Og så er alt håb jo, som bekendt, ude.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s