Lidt om Fruen..

Mit borgerlige navn er Ann-Charlotte Solberg Kjeldsen, jeg bor i en lille flække på Sydvestfyn med min elskede mand. Vi har tilsammen 2 voksne sønner, den yngste er min fra første ægteskab, den ældste min mands fra et tidligere forhold.

Født i enden af november 1965, uddannet socialrådgiver i 1996, og engang i tidernes morgen også som korrespondent i engelsk og tysk. Bruger ikke gamle uddannelser til noget aktivt i dag, ud over at rådgive og vejlede, hvis jeg møder mennesker, som kan bruge det, jeg har at sige til noget.  At hjælpe andre giver mening og glæde. At hjælpe er mit karma. Så meget endda, at jeg brændte ud, og i tilgift fik diagnosen”Fibromyalgi”, så “Nutidspensionst” er titlen.. (en venindes venindes ord for “førtidspensionist”).

Alderen trykker ikke altid, men fysisk og psykisk faktorer blander sig ind i mellem i mit verdensbillede og forstyrrer det, jeg havde tænkt mig at foretage mig. Så må begrænsningens kunst være at foretrække.

Livet som førtidspensionist er ikke en dans på roser, en livslang parkeringsydelse, eller een miserabel lang livsvé. Det er alle disse ting, og meget mere. Det muliggør at leve med de lidelser, der er … ud fra dem forsøge at skabe et liv, som kan leves med glæde og fryd.

Så kære læser …. Læs, føl, tænk, og frem for alt – vær indstillet på, at jeg er hundløs ærlig og meget ligefrem. Kan du ikke lide det, må du finde et andet sted at læse…

Men … Du er velkommen, uanset hvad.

email: madamkjeldsen(snabela)hotmail(dot)com

14 thoughts on “Lidt om Fruen..

  1. Hej Fruen.

    Du virker bare så frisk og ser rigtig sød ud på billedet, så jeg fik lyst til at skrive. Tak for ordet nutidspensionist, ja, det er jo det vi er.

    Sidder nede i Frankrig med helt smadrede ben. Jeg har så mange smerter, at jeg ikke kan gå. Er ved at gå helt i opløsning. Håber at kunne komme til DK med udgangen af året. Skal så finde en ny bolig, da jeg er blevet kørestolsbruger. Håber at klare den. Det er meget vanskeligt at ændre spor fra at være aktiv og energisk til at være passiv og føle sig som tilskuer til livet. Har svært ved at finde det positive, men din hjemmeside virker så dejlig glad og livsbekræftende. Tak for det.

    mange hilsner Vibeke

  2. Kære Vibeke.

    Mange tak skal du have for dine venlige ord om mine ordudgydelser.

    Jeg håber virkelig for dig, at du kommer dig og får et for dig godt liv i Danmark. Det er en hård omgang, du har været igennem.

    Mange varme hilsner
    Ann-Charlotte😀

  3. Hej Ann-Charlotte

    Da min kones veninde fortalte hvordan et kosttilskud i form af microalger havde hjulpet utroligt meget på hendes sygdom, lavede vi følgende side sammen, for at bringe budskabet ud til så mange som muligt.

    http://www.fibromyalginyt.dk

    Det vill glæde os meget, hvis du ville sætte linket på din side, så også andre kan få gavn af informationerne.

    På forhånd mange tak🙂

    Mvh. Palle

  4. Jeg kan se du sidste år flyttede til Odense. Jeg står selv i amme situation at jeg skal flytte til Odense med mine børn, men kan ikke overskue hvor vi skal bosætte os. Derfor vil jeg meget gerne høre hvad du synes om at bo i Tarup? Og om du er blevet glad for at I har rykket jer?
    Venlig hilsen Annemarie

  5. Hej Anne Marie

    Vi er meget glade for at bo i Taarup.. Her er jo alt indenfor rækkevidde, TarupCentret har virkelig et godt udvalg af butikker, der ligger en god NETTO ved siden af, en ALDI lige overfor vores blok, en FAKTA på Rugårdsvej, og ellers har du en masse muligheder i Bolbro, kun 2 km. væk..

    Vi bor i Højstruplund, (Højstrups Boligforening) lige ud til Rismarksvej. Der ligger en skole skråt overfor, og mellem boligblokkene ligger en rigtig god børnehave.

    Her er rart at være, også for børnefamilier.🙂

  6. Jeg har med interesse læst din kronik.
    Hvorfor har du gået rundt med alle dine symptomer i så lang tid?
    Har du prøvet kinesiologi?
    Det er et fantastisk behandlingsredskab til at afhjælpe diverse symptomer og genskabe energi.
    Hvis du vil vide mere kan du kontakte mig på mail eller telefon 65 96 22 96.

  7. Hej Birthe

    Mange tak skal du have for rosen af kronikken, jeg tænker du mener den i Fyens Stiftstidende ?

    Til dit første ? Jeg har forsøgt at få hjælp til mine symptomer hos diverse læger i SÅ mange år, at du tror det er løgn. I DK regnes Fibromyalgi jo for en psykiatrisk diagnose, så der er ikke meget hjælp at hente der.. Jo, en masse piller, jeg ikke kan tåle..

    Kinesologi har jeg ikke prøvet, men det kan da være, det var en ide..🙂 Det er jo desværre sådan, at når man bliver førtidspensionist, så koster alt det her alternative behandling pludselig en anseelig andel af ens minimale indtægt, så der ikke noget, jeg har råd til særlig ofte.
    🙂 AC

  8. Melder mig i koret af dem der kan lide dét ord .. surfer lidt rundt på din blog der er rigtigt læseværdiig og laver øjeblikkeligt en “subscribe”. Glæder mig til at følge mere med. Tak for god og tankevækkende læsning.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s