Så er mødet vel overstået. Mødet med de kommunale folk vedrørende barnet. Det var et udmærket møde, hvor jeg især var positivt overrasket over lederen af voksen-handicapafdelingen. Det er rart, når det også går den vej ….
Der er stadig punkter, vi ikke er helt færdige med. Dem tager vi efter ferien. Nu har alle fortjent at holde fri fra pligter, skrivelser, arbejde, telefonsamtaler, flere møder, handleplaner og ..og…og..
Barnet er draget med bedsteforældrene på ferie til England for blandt andet at besøge sin biologiske far, som han ikke har set siden han var 3 år gammel… Det bliver stort. For dem begge 2. Jeg ønsker et godt og dejligt møde, det har de begge fortjent.
Familien sejler til The Once So Great Britain, noget, min gamle fader ikke er for glad for. Han bliver søsyg bare ved tanken om en robåd på Hårby Å… Det er lidt pudsigt at tænke på, eftersom min kødelige farfar var sømand 🙂
Vi tager det lidt stille, herhjemme i Horsens. Der er dømt bryllupsforeberedelser til den store guldmedalje. Selve ceremonien, sangene og maden er på plads … min kjole er købt … mandens tøj er bestilt … Men der mangler stadig en masse praktiske ting .. Ting, vi skal gøre de næste par uger, og som vi glæder os meget til ..
God sommer derude .. Jeg får ikke så meget tid til at skrive, som jeg gerne ville, før jeg officielt kan kalde mig “Fru Kjeldsen” …
Så er der ro på lidt, hvor det glæder mig for dig og for jer! Jeg er dødspændt på at se kjolén!!! 😉
😉 mange tak, Irene.. Det bliver spændende, og vi glæder os … meget …endda rigtig meget, nu det nærmer sig … 😉