Amatører, bidesild, bløddyr, bollefjæs ….

Hold da helt lørdag aften, hvor er jeg træt af bedrevidende pædagoger og socialrådgivere, der tror de ved noget om handicappede mødre og fædres kamp for deres poder … voksne, unge og børn.. Jeg er så himmelråbende træt af at møde den ene dumme bemærkning om at skulle nedskrue mine forventninger til, hvad systemet kan gøre for min søn, at jeg er ved at brække mig .. det gør jeg så her, sammen med Egon Olsen, for ingen kan sige det som han..

“Amatører, bidesild, bløddyr, bollefjæs, elendige socialdemokrater, feje hundehoveder, fnatmider, fæhoveder, grødbønder, hundehoveder, hængerøve, ignoranter, jammerkommoder, karklude, elendige klamhuggere, lusepustere, narrehatte, pattebørn, pjok, skidesprællere, skvadderhoveder, skvatpissere, slapsvanse, snotklattter”

Nej .. jeg vil ikke nøjes på min søns vegne. Det kan fanemig ikke være rigtigt, at han, der ikke kan selv på grund af en hjerneskade, skal nøjes med det 10. bedste, fordi han er omgivet af uduelige pæda-køer og hjernelamme socialrådgivere, der tror de ved bedst … De ved ikke en skid, gør de.

Stod det til det “professionelle” personales evne til at drage omsorg for en handicappet ung mand som min søn, så havde han diabetes nu, fordi så basal en ting som den daglige mad ikke er i orden. Der er ikke nærigsholdig og sund mad til ham … sådan er det … ! Han har taget 15 kilo i det forløbne år … og det er forkerte madvaner, der er skyld i det !

Med hensyn til hans psykiske habitus og stress, så ville han være indlag på Psykiatrisk Afdeling med snitsår i håndledet og dopet af piller, hvis vi som familie ikke havde taget affære og bedt om hjælp til ham .. personalet så og hørte ingenting … og da de fik at vide, der var problemer, forsøgte en studerende at gøre noget ved det ! Det “professionelle personale” mente helt alvorligt ikke, der var noget problem, selvom min søn var så psykisk ustabil, at han ville skære i sig selv !

Det er, hvad vi har kunnet se, det år han har boet dér, hvor han bor nu … . Negligering af hans problemer og “hvem kommer først hen til .. ikke håndvasken … men kaffekanden og den daglige avislæsning… For det er sååå vigtigt at læse avisen og drikke kaffe istedet for at tage sig af min søn og de andre beboeres vé og vel !

Ja, jeg er sur og gal .. og nu skælder og smælder jeg ud over det hele, så flyt jer, hvis I ikke vil rammes af en svada …. ! Jeg gider ikke pakke det ind mere, være “vred på en ordenligt måde” .. og min bare .. Ja, jeg er vred …. og det har jeg alle mulige meget gode grunde til at være  … og så vil jeg have lov at skælde de ansvarlige ud … !

Reklamer

6 thoughts on “Amatører, bidesild, bløddyr, bollefjæs ….

  1. Jeg håber virkelig, at Anne giver dig et brugbart svar! Vi er jo et par stykker, der har været igennem “møllen” med at få audiens på forvaltninger, hos politikere m.fl., uden at det har givet resultat. Tværtimod fristes jeg til at sige. Tværtimod fordi jeg har brugt oceaner af tid på at forklare, skrive, forsvare, forklare hvad fx dårlig ledelse og manglende professionalisme gør ved et bosted – og vores børn. Og resultatet har hver gang været, at “de hører hvad jeg siger”, og så får jeg et svar, som jeg absolut ikke kan bruge til noget som helst. Jeg undres stadig over denne manglende empati og evne til at forså en grundkerne, der er betændt – og som kræver handling (!) fra øverste sted.
    Tit tænker jeg – at de ganske enkelt ikke forstår, evner, kan sætte sig ind i, hvad det vil sige, at være forældre til et barn med et handicap. Og de gør heller ikke synderligt meget for at sætte sig ind i det. Dermed er man jo sat skakmat. Hvor skal man finde forståelsen og viljen/evnen til at forandre? Hvor???
    Jeg har også prøvet at tale ildsjælenes sag (for ja – dem er der heldigvis stadig et par stykker af, men de er en uddøende race) – men kan I gætte hvad der skete? Da sagen var på sit højeste, og jeg havde åbnet munden og videreformidlet dét, ildsjælende var vrede over – så hørte jeg ikke mere fra dem. De klappede i, og så stod jeg dér – uden opbakning og følelsen af naivitet på et kosmisk plan.
    Det er en lang, sej vej. Og jeg er alvorligt bange for, at vi aldrig kommer til at slippe taget i vores børn. Det er en livslang opgave…….

  2. Det er – desværre – også ved at være der, jeg er.. Alt det, du udtrykker, føler jeg også … Det føles som en sissyfos opgave, ingen forståelse, ingen viden, og ingen som helst interesse i at sætte sig ind i eller forbedre forholdene for handicappede og især deres forældre ..

    Jeg er løbet lidt tør for ideer lige for tiden.. Det næste bliver en samtale med nogle offentligt ansatte, som foretager kvalitetskontrol på det sted, min søn bor … og de får et ærligt svar … hvad der kommer ud af det, må vi jo vente og se … !

    Det lyder som om du har været møllen igennem .. hvad skete der ?

  3. Ja – du kan tro jeg har været igennem det hele, og lidt til!

    Jeg har et udmærket link, jeg gerne vil sende til dig – men jeg har pt. lidt svært ved at få det til at virke :-)!
    Heidi

  4. Kære Heidi

    Du kan da prøve at sende til min mail, når det kan lade sig gøre for dig.

    Det vil jeg glæde mig til at læse.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s