I så lang tid jeg kan huske har det at holde påske været en familiebegivenhed. Ikke en begivenhed, som involverede kirkegang eller refleksion over påskens temaer, men slet og ret tid til at kunne mødes i familien. Mine bedsteforældre kom fra henholdsvis Århus og Djursland, så det var ikke så ofte, jeg så dem, selvom jeg savnede begge mine bedstemødre meget..
Barndommens påske var således en familiefest, med dejlig mad, eftersom det at spise veltillavet mad er et absolut must i min familie. Jeg er velsignet med mødre, bedstemødre, tanter, mostre, kusiner etc., som kan lave mad, så englene synger og præsterne danser. Det var, og er, en fest at sætte sig til et veldækket bord med dejlig mad, lavet med kærlighed. Det kan smages, mærkes og føles i hele kroppen.
Skidne æg var en ret, min mormor lavede nogle gange til påske, og jeg har da selv serveret den for min mand en enkelt gang. Ellers er lam i forskellig kulinarisk forklædning en skøn påskeret, vi gerne sætter tænderne i, og så selvfølgelig den helt store påskefrokost med æg og fisk i alle de afskygninger, vi næsten kan finde på.
Jeg forsøgte mig selv med en lammekølle i sidste uge..det var jo nær påske 😉 men jeg må desværre indrømme at det ikke var noget hit. Jeg havde ellers prppet den med så mange fed hvidløg jeg synes jeg kunne få plads til …Nå, men anyway Sender lige et virtuelt KÆMPE stort påskeæg til dig 😉
Jamn, jeg tror det med lam er noget, man enten kan lide eller bare ikke bryder sig om.. Der er vist ikke så mange genveje der…
Tak og i lige måde… Glæder mig til at møde dig engang her til sommer, hvis I kommer til DK i år ?