Påsken …

I så lang tid jeg kan huske har det at holde påske været en familiebegivenhed. Ikke en begivenhed, som involverede kirkegang eller refleksion over påskens temaer, men slet og ret tid til at kunne mødes i familien. Mine bedsteforældre kom fra henholdsvis Århus og Djursland, så det var ikke så ofte, jeg så dem, selvom jeg savnede begge mine bedstemødre meget..

Barndommens påske var således en familiefest, med dejlig mad, eftersom det at spise veltillavet mad er et absolut must i min familie. Jeg er velsignet med mødre, bedstemødre, tanter, mostre, kusiner etc., som kan lave mad, så englene synger og præsterne danser. Det var, og er, en fest at sætte sig til et veldækket bord med dejlig mad, lavet med kærlighed. Det kan smages, mærkes og føles i hele kroppen.

Skidne æg var en ret, min mormor lavede nogle gange til påske, og jeg har da selv serveret den for min mand en enkelt gang. Ellers er lam i forskellig kulinarisk forklædning en skøn påskeret, vi gerne sætter tænderne i, og så selvfølgelig den helt store påskefrokost med æg og fisk i alle de afskygninger, vi næsten kan finde på.

Nu er det så 2. påskedag. Vi har i år fejret skærtorsdag med en stille, følsom og eftertænksom gudstjeneste og Påskesøndag med en gudstjeneste med glæde og positiv stemning. Begge dage var dejlige, på hver sin måde.. En tid til at tænke over påskens budskab, så det hele ikke fortaber sig i mad og drikke..

Nu går vi ind i foråret, med varme og venlighed, med gode tanker til fremtiden, selvom jeg har været snottet og hostet i påsken. Jeg beder hermed om muligheder for positiv vækst. På alle planer, de ydre, som de indre.