Følelsesmæssigt omsorgssvigt

Hvert femte danske barn på syv år har forældre med svage ressourcer. Måske drikker forældrene, måske er de aldrig hjemme, arbejder meget, måske er de fattige og arbejdsløse. De har ikke noget socialt netværk, og der mangler personlige ressourcer, som kan komme barnet til gode. Risikoen for omsorgssvigt er derfor betydelig.

Vrede, tristhed og ringe koncentrationsevne hos små børn kan i dag få specialisterne frem på stolene, og det er der en god grund til. Den nyeste forskning viser, at følelsesmæssig mishandling af børn er et endnu alvorligere problem end fysiske overgreb.

Hvad er følelsesmæssig omsorgssvigt ?

Når man skal forstå begrebet følelsesmæssig omsorgssvigt, så skal man forstå, at den helt afgørende betydning for barnets sunde udvikling er “moderens” evne til lydhørhed, følsomhed og evne til indlevelse, netop hendes evne til at tolke barnets signaler. Hvis ikke moderen var/er i stand til at yde denne form for omsorg, resulterede det i psykisk omsorgssvigt.

Det psykiske – eller følelsesmæssige – omsorgssvigt er ofte kendetegnet ved, at barnet bliver understimuleret, fordi forældrene ikke evner at drage følelsesmæssig omsorg for barnet. Forældrene sørger for barnet rent fysisk: Det får mad, tøj på kroppen, lægehjælp og så videre. Men det normale ønske om at komme i kontakt med sit spædbarn ved at se det i øjnene, holde om det, tale til det og reagere på barnets lyde og handlinger eksisterer ikke.

Barnets typiske reaktionsmønstre:

Når forældrene ikke imødekommer barnets kontaktbehov, men derimod afviser det, kan barnet – lidt groft delt op – reagere på to måder:

• Enten ved at kæmpe for kontakten – det adfærdsvanskelige barn. Et barn, der lyver, stjæler og er ligeglad med reglerne og siger skråt op til de voksne. Og som i ungdomsårene begynder med alkohol, stoffer og kriminalitet. Det er dem, vi hører om i medierne hver eneste dag.

• Den anden reaktion er, at barnet overtilpasser sig. Barnet lever op til den voksnes forventninger, det lader være med at kræve noget og gør sig derved nemmere, end det egentlig er. Barnet udvikler sig til at blive den voksnes forlængede arm i stedet for at blive sig selv. Det gør sig til en assistent for den voksne i stedet for at udvikle sine egne ønsker, behov og meninger. Dette barn kender vi som det oversete barn.

Konsekvenser af omsorgssvigten:

På grund af følelsesmæssig omsorgssvigt udvikler barnet manglende evne til at omsætte sanseindtryk fra en sans til en anden, det kan f. eks være føle/lugtesans til synsbillede. Denne funktion er afgørende for dannelsen af forestillingsbilleder. Dannes denne even ikke, vil det senere få katastrofale konsekvenser for barnets intellektuelle funktion.

Ligeledes ser man hos følelsesmæssigt svigtede børn et kaotisk indre, manglende eller dårligt udviklede indre strukturer – et svagt jeg, dårligt integreret personlighed eller i følelsesmæssig afstumpethed.

Den kaotiske indre verden viser sig ved at barnet kan høre radio, se tv, kigge ud ad vinduet og læse lektier samtidig. Alt skal ske her og nu. Der er ingen evne til at udsætte behovene. På det indre plan som på det ydre er der et syndigt rod. (ADHD-børn, som Marian skriver om her.)

Fru Kjeldsen mener:

Det er min ringe påstand, at denne evne til omsorg for sit barn ikke læres, hvis man ikke har lært den som barn. Det er derfor omsonst at “genopdrage” forældre i behandlingstilbud, de gør som de bliver bedt om, mens de er der, når de komme hjem efter opholdet genoptager de gamle vaner og mønstre. Derfor virker det ikke, derfor bliver børnene ofre for forældrenes omsorgssvigt, fordi forældrene selv er svigtede. Ungerne er tvunget til at gentage mønstret. De har ikke andet valg, for systemet/kommunerne svigter dem i form af behandlingstilbud, hvor der fokuseres mere på forældrenes problemer end børnenes. Systemet svigter .. ligesom forældrene svigtede.. det er dobbelt svigt, og generer dybt, dybt ødelagte og ulykkelige børn.

Psykisk omsorgssvigt er ikke kendetegnet ved udelukkende at forekomme i socialt dårligt stillede familier, det er et generelt problem, og min ringe påstand er, at middelklasseforældrene er de helt store “syndere” når det kommer til følelsesmæssig omsorgssvigt.. De har for travlt med sig selv og deres karriere, fritidsliv, hus, have, etc. til at tage sig “ordenligt” af deres børn. Hvorfor står der ellers at hvert 5. danske barn på 7 år har forældre med ringe ressourcer…. !

I en klasse med 25 børn sidder der altså i gennemsnit 5 børn, som udsættes for grov, følelsesmæssig omsorgssvigt. Vi har slet ikke talt dem, som Møller er inde på i et svar til et af mine tidligere indlæg, børn som hende og jeg, der havde både madpakke, tøj etc. i orden, var intelligente, gode børn… men hvor forældreressourcerne ikke rakte til den sidste del.. den allervigtiste del.. den følelsesmæssige ..

Skal man bryde denne “perlerække af svigt”, skal børnene enten tilbydes deltids anbringelse hos mennesker som evner at se dem, og have kontakt med og til mennesker, som har mulighed for at være den følelsesmæssige “bamse” for disse børn under deres opvækst. Alternativt skal de anbringes fuldtids udenfor hjemmet, først måske på en behandlingsinstitution, senere måske en plejefamilie.

Det hjælper ofte ikke at anbringe børnene hos nær familie. Der vil problemerne også være tilstede, især når det handler om psykis/følelsesmæssig omsorgssvigt.