En opgave helt speciel

Jeg har hørt at der findes en gammel legende
om hvad der oppe i himlen hændte.

Den siger, at en gang den kære Gud sagde til englene:

Vil I gå bud?

Der er et barn, som skal fødes på jord, vil I prøve at finde en Far og en Mor, som vil elske og pleje dets krop og dets sjæl. Barnet er svagt, det har et handicap med,
så det kræver meget tålmodighed.

I ved, at jeg elsker svagt og småt, og jeg ønsker, at barnet skal få det godt,
Så de to, der bliver dets Far og Mor, må virke som mine hænder på jord.

Måske vil de først have svært ved at se, at der kan være en mening med det,
at barnet ikke kan tumle og lege, og at det kræver så meget pleje.
Men de vil nok efterhånden lære, at det giver kræfter at måtte bære.
Guds kærtegn gør undertiden ondt, og medgang alene er ikke sundt,

Men modtager de barnet som gave, de to,
Så bliver det en kilde til indsigt og tro,
Og så kan det sikkert med tiden læres,
At livet er både at bære- og bæres.

 

Digtet har jeg læst hos Heidi, hvis link kan ses under psykologi, Den Varme Stol. Det er meget smukt, og jeg må indrømme, at det bragte både tårer og mavesmerter, sorgfølelse og til sidst håb og glæde i mit hjerte.. For det er jo det, det er .. en opgave helt speciel.