Halloween …

in .. eller Alle Helgens Dag

24. Sep 2008 14:16, Fruen

Som mange andre folketraditioner har også Halloween flere rødder.
Hos kelterne fejrede man i førkristen tid Samhain. Samhain (fra oldirsk “samain”) er på gælisk ordet for måneden november. Samhain-festen er en fejring af høstsæsonens afslutning og betragtes normalt som ‘det keltiske nytår’. Dagen for Samhain er den 1. november.
Forbindelsen til de dødes verden synes også at have været en vigtig del af Samhain, som et tidspunkt, hvor de bortgangne var særligt aktive. På denne dag rejste årets afdøde til de dødes rige, og de døde kunne blande sig med de levende.
I mange områders folketro er nytår et magisk tidspunkt. Det er en form for overgangssituation, hvor året skifter, og hvor overnaturlige væsner og kræfter har friere spil end ellers. Dette gælder også hvor hjemlige folketros opfattelse af nytår – som altså intet har at gøre med Halloween.

Alle Helgensdag, den 1. november, er indført ca. 610 af Pave Bonifacius lV til minde om martyrerne. Dagen inden – dvs. 31. oktober, er således Alle Helgens Aften. I 998 blev dagen efter Alle Helgens dag, den 2. november mindefest for almindelige døde. Dagen kaldes Alle Sjæles Dag. På denne dag kunne man gennem bøn, offer mv. hjælpe de afdøde, der var havnet i skærsilden.

Efter reformationen blev de kristne festdage slået sammen. Nu var allehelgensdag til minde om alle kristne, der var døde for deres tro.
Dagen blev også mindedag for reformationen, fordi det var Allehelgensaften Luther slog sine teser op på døren til Allehelgenskirken i Wittenberg.

I lande som Italien og Frankrig spiste man særlig allehelgensmad, gerne kold mad for at svale de afdøde i skærsilden. En anden god spise kunne være hirsegrød, med en bemærkning om, at ligeså mange korn man spiste – ligeså mange sjæle ville man frelse.

I USA kaldes dagen All-Saints eller All-Hallows Day (Eve). Halloween er en sammentrækning af All-Hallows-Eve.  Begge dagene har den særlige magiske stemning, som folketroen giver de tidspunkter, hvor de døde berører de levendes verden.
Selvom All Souls Day er afskaffet af den anglikanske kirke,
er den uformel helligdag, også blandt protestanterne.
I katolske områder har kirken spillet en rolle i festlighederne, f.eks. brugte spanske menigheder i New Mexico omkring år 1900 at tage madvarer med i kirken og lægge dem på alteret. I det fransk-prægede New Orleans blev gravene pyntet – især med “begravelsesblomsten” Chrysantemum. Gadesælgerne falbyder skeletter, små kister mv. formet som slik og legetøj.

Herhjemme ser vi i større grad en amerikaniseret version af All Hallow’s Eve eller Halloween med udklædning, gys, grumme historier og “trick-or-treat” traditionen.. Personligt så jeg hellere en tilbagevenden til den gamle hedensk/kristne tradition om at ære vore forfædre, hjælpe fortabte sjæle “over” og fejre årets fysiske slutning, “døden”, for at noget nyt kan genopstå… Dette er lige så vigtig en fejring, som det er at fejre forårets komme … For at nyt kan spire, må det gamle dø...