Done In …

Så var det en af de dage, hvor jeg ikke kunne mere, og måtte overgive mig til alle de skavanker, der har “sikret” mig en førtidspension..

Jeg taler selvfølgelig fortrinsvis om fibromyalgien, smerter, småfeber, den der mærkelige ondt i halsen/hæshed, ondt over det hele, og den allestedsnærværende træthed, som bare overmander hver en fiber i kroppen på mig. Jeg skal ikke anstrenge mig, så bliver jeg svimmel, jeg sitrer indvendig og får hjertebanken..

Ja, det har været en travl dag, men den er forløbet så fint, stille og roligt, hver ting til sin tid, og uden jeg blev stresset, hvilket er en præstation i sig selv. Men nu betaler jeg prisen, jeg kan simpelthen ikke mere, og måtte kapitulere for en times tid siden overfor min mand.. Vi skulle have været til Havnekulturfestival og høre Magtens Korridorer, men det blev så kun ham, der tog afsted, bevæbnet med en paraply, for vejrguderne er bestemt ikke med os i dag…

Når det er sådan her, så går jeg helt sukkerkold. Jeg stortuder, synes det er så uretfærdigt, og bliver nærmest ramt af en mindre depression, for jeg føler mig uduelig, og uelskelig. Jeg føler mig hægtet af, ude af stand til at deltage i arrangementer, som begynder efter kl. 20.00 om aftenen, fordi jeg er så træt og brugt op, når vi når til den del af dagen. Medmindre jeg hviler på forskud, og ikke engang der kan jeg være sikker på, at jeg er i stand til at deltage lige netop den dag, det pågældende arrangement løber af stablen.

Jeg tror, man skal prøve det her på egen krop for fuldt ud at kunne forstå, hvor invaliderende det er. Hvor socialt isoleret, man bliver.. Det er så beskæmmende, at jeg ikke kan andet end græde snot i lige så store stråler som himlen lige nu giver vand..

Nej, jeg er ikke en glad kone i dag, så jeg vil håbe, denne lille engel kan give lidt energi og glæde til mig.

2 thoughts on “Done In …

  1. Hvor jeg dog føler med dig!!! Det er som at læse om mig selv på disse sider med henblik på Fibromyalgi, førtidspension, systemet, smerterne med mere. Jeg har det på samme måde når min krop “slår fra”. Man kan simpelthen blive så syg af de smerter at man tror man er døden nær. Gudskelov at der efter hver tur i smertehelvede, et lys forude, og man føler sig næsten som født på ny nå smerten endelig giver slip igen, og man er tilbage til “den normale smerte” Jeg ville give alt for at være foruden. Synes det er en kamp hver dag! Ville også ønske at folk (uden dette problem) var bedre til at forstå! Så jeg føler med dig kan du tro, og at læse dine indslag får mig til at føle at jeg da ikke er “Palle alene i verden” med disse følelser og tanker!
    Tak for en rigtig god blog.
    Tanker og hilsen fra Gaby

  2. Kære Gaby

    Tak fordi du kommenterer på det her.. jeg har ofte følt, at jeg var netop det, alene med det.. Det er så svært at forklare andre, hvor syg man kan være af det, for vi ser jo desværre helt normale ud.. så vi fejler vel ikke noget, må folk tænke.. Ja, men de ser jo ikke de dage, vi ligger og har ondt. De ser ikke, hvor dårlige vi kan være.. for de ser kun de gode dage.. de dage, vi har overskud til at gå ud af døren for at forsøge at leve et liv med lidt indhold i…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s