Når volden kommer tæt på..

Min søn har været til koncert i Kongens Have i Odense her til aften. I sommermånederne er der hver torsdag aften gratis koncerter med 2 navne, et ret stort tilløbsstykke for alle odenseanere og en hel del folk fra oplandet.

På vej ud følges min søn med en kammerat fra sin arbejdsplads. Pludselig, fuldstændig ud af det blå, farer en ung indvandrer på min søns kammerat, og slår løs på ham. Helt og aldeles umotiveret vold. Min søn får et chok, det hele går så stærkt, at han ikke kan gøre noget for at hjælpe sin ven, og lige så hurtigt får det også ende igen.

En falck-bil holder lige ved siden af, hvor slagsmålet sker, og der slås alarm til ordensmagten, som nu i skrivende stund har pågrebet gerningsmanden og sandsynligvis ført ham med til stationen. Min søns kammerat er blevet kørt på skadestuen, så alt er som det skal være !

Tilbage står min handicappede knægt og er chokeret og bange. Han følte ikke, der var noget han kunne gøre, det hele gik så stærkt, sagde han. Nu bagefter, bliver han jo bange, for ” Tænk, hvis de også havde slået mig, mor”… Han forstår ikke, hvorfor det sker, hvorfor den slags vold er nødvendig..

Det gør jeg heller ikke.. !! Og jeg er meget tæt på at skrive nogle meget grimme navne om den unge mand, der umotiveret tævede løs på en handicappet mand.

Er det blevet sådan, at vi ikke kan sende vore handicappede unge ud i verden, af frygt for tæskehold og psykopatbander ? De bliver jo mærket af angst og bekymringer for at være en del af verden, når der sker slige sager.

Jeg håber, det får et efterspil det her. Det er bare for meget.. !

2 thoughts on “Når volden kommer tæt på..

  1. Pu ha…verden er altså rå derude…. jeg tror desværre at der overalt findes så afstumpet mennesker, der altid skal “banke” nedad, sørgeligt men sandt…. Alle de aftner min datter er taget til byen har jeg ligget søvnløs indtil hun var hjemme igen. Selv om jeg lærte hende alt hvad jeg kunne så er det bare ikke nok…. Men til råbende på gaderne aftog meget da hun gik fra blond til sort hår, det syntes jeg er uhyggeligt tankevækkende.
    Jeg håber at din søn og hans kammerat får “talt” episoden igennem og at de igen tør bevæge sig ud i ungdomslivet….

  2. Mange tak for din søde kommentar, Marianne. De ses først efter ferien, og vi har da brugt en del tid på at tale med min søn om episoden. Han virker mere tryg nu, selvom det har sat sine spor i ham.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s