Manden med Léen.

untitled-2En times tid efter nedenstående indlæg var postet, ringede min mand og fortalte, at min gamle svigerfar havde fået fred. Han var sovet lige så stille ind, uden smerter, men dog ved så megen bevidsthed, at han vidste, hvad der foregik. Han vidste godt, det var hans tid. At manden med leen kom efter ham. Døden.

Jeg har vidst det et stykke tid; At han ikke kunne mere, at han var blevet gammel, også af sind og ånd, at han længtes efter at få fred. Han sagde det ikke direkte, men han var blevet lidt mere træt af det hele end ellers, selvom han holdt ved de ting, han foretog sig. Han savnede sin afdøde kone, og jeg tror han følte sig meget ensom ind i mellem.

Jeg vil savne ham. Han var et godt og varmt menneske, slagfærdig og glad for selskab. Han elskede at tale med alle slags mennesker, at være sammen med dem, at være midt i det hele og være med. Han elskede et godt glas vin, en øl, sin fodbold og ikke mindst sin bridge. Skarp til det sidste, var han, min svigerfar. Skarp i ånden, blød i sjælen og fuld af livskraft.

Nu venter jeg på, min mand ringer og fortæller lidt mere om de kommende dages forskellige gøremål. Der er nok at se til, lige efter et dødsfald.

Hvil I Fred, Hans Kjeldsen. Jeg sender dig mange tanker og bønner på din vej op til Vor Herre !

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s