Jeg kæmper med min vægt… og har så selvfølgelig meldt mig til at modtage en del nyhedsbreve om slankeopskrifter etc. Et af disse er fra www.slankedoktor.dk ….

For at anskueliggøre, hvilken krumme af mine grovboller, jeg fik i den gale hals, da jeg læste det her, vil jeg indsætte hele artiklen … for magen til DISKRIMINERENDE ÆVL skal man godt nok lede længe efter.

OVERVÆGT SMITTER ….

Ifølge Louis J. Aronne, ekspert i fedme og kost, er fedme en social epidemi, der kan være smitsom. Hvis man har overvægtige i ens nærmeste omgangskreds, forøges risikoen for selv at blive overvægtig med 50%. Hvis ens søskende tager på, forøges risikoen med 40%.

Forklaringen ligger i, at en persons adfærdsmønstre påvirkes af den nærmeste omgangskreds og dermed også deres spisevaner. Derudover kan ens opfattelse af, hvad der er normalt og socialt acceptabelt, blive påvirket. Med andre ord, desto ikke bare større men også tungere din omgangskreds er, desto mere udsat er du. Dette betyder dog ikke, at du skal vælge dine venner fra. Tvært imod. Det gælder blot om at være opmærksom på, hvor store portioner du spiser og at du forbliver aktiv, så du ikke tager de dårlige vaner til dig.

 Kilde … thatsfit.com

 

Alene overskriften … overvægt smitter…. foreslår jo, at fedme er nogen sygeligt, nogen, man kan blive smittet af, ligesom en forkølelse, og at det ikke er “normalt” og “socialt acceptabelt” at være tyk, overvægtig eller på anden måde større end end størrelse 36. Alene det at skrive, at man da ikke skal opgive sin tykke venner …. bare det, at forfatteren af artiklen kan få sig selv til at skrive det, får mine hårrødder til at rejse sig over hele min STORE KROP  ….

Hvis det ikke er direkte diskrimination af mennesker BLOT PÅ GRUND AF DERES KROPSSTØRRELSE, så ved jeg ikke hvad det er….  Jeg er dybt, dybt rystet over det her, og kan kun fraråde alle, der seriøst ønsker at slanke sig om IKKE at benytte dette site, det er dybt useriøst og diskriminerende.

Jeg må sande, hvad jeg læste på et site for en rum tid siden …. FAT IS THE NEW BLACK !

 

Nej, det er ikke ham der Georg,  jeg lytter til .. selvom jeg rigtig godt kan lide ham, ingen tvivl der.

Det handler om turen rundt i sjælen eller hvor det nu er, de 21 gr sidder henne…. Vejen til Friheden, som jeg gerne vil opnå. Freden i sjælen, som er ret afgørende for, hvor jeg bevæger mig hen og især retningen af de skridt, jeg har tænkt mig at tage.

Hvis det viser sig, at jeg tror, jeg skal til venstre … for så i sidste øjeblik at dreje til højre … eller fortsætte lige ud … det kan gøre selv den mest selvbevidste Frue godt og vel rundforvirret i en større målestok. Det nemmeste vil være at sætte sig ned og give op, håbe, at der kom nogen og fortalte mig, hvad jeg skulle gøre …

Du skal bare lytte til din indre stemme.. siger nogen… Jamen for F. da, der kommer jo 30 beskedder på een gang, og de siger sgu ikke det samme.. al tvivlen, al angsten, al vreden, det hele ulmer og syder og bobler som en omgang hexia-de-trix-mix. Det er ikke første gang jeg får lyst til at ryge og spise chokolade på een gang  …. selvom jeg holdt op med at ryge for snart 8 år siden….. chokoladen æder jeg stadig …

Du skal bare give dig god tid …. vil andre så sige … lade alle stemmerne tale, så vil du til sidst høre den indre stemme tale til dig, din sjæls allerindste, som så vil sige, hvad der er rigtigt for dig at gøre …. I aner ikke, hvor tit jeg har gjort det .. for så blot at ignorere det … fordi jeg ikke kan finde ud af at lytte og handle på det … hvorfor det er sådan ved jeg til gengæld ikke …. !

Frihed. Glæde. Sorg. Savn. Tvivl. Uro. Irritation. Arrigskab. Klarhed. Frihed.

Det lille kor i Metodistkirken i Odense har lige været i søndagskirken i DR1. Koret dirigeres af Mette Risager. Det er klasse af et lille kor, som har en meget stor lyd, trods størrelsen.

Jeg sætter lige et linkt ind her, trykke på søndag i menulinien,  finde kl. 14.00 og så  … nyd Jasmin i “prescious lord” og Kim i et lille indslag i den sidste sang .. det er klasse … way to go, Jasmin og Kim …. og Emmaus … ;o)

Praise The Lord…

 

I skal kigge og klikke på nedenstående links….. for de er bare så lækre, de her kjoler og rober … nyd dem, til rimelige priser, og sæt lidt fut i klædeskabet … det har jeg tænkt mig at gøre..

www.maximumwoman.com

www.curvygirlsclothes.co.uk

Så blev han 20 år, sønnen min.. Den 3. maj, kl. 06.11, i det herrens år 1988 så han dagens lys … og siden har han været sin mors store lys .. ingen tvivl der.

Han havde selv bestemt, at han ville en tur til staden i stedet for at holde fest, så afsted vi drager til den store by på Sjælland, også kendt som København. Vi overnattede på et lille, billigt hotel i Colbjørnsensgade, Hotel SAGA. Stemningen er rar og hyggelig, et low budget hotel, men de er venlige og hjælpsomme, noget som tæller meget i mine små huskebøger. 

Ved morgenbordet søndag morgen, i spisestuen, sidder jeg og kigger ud af vinduet. Jeg er den første i familien, der er færdig, lidt sjovt, egentlig, for normalt er det manden min, der er først oppe… 

Klokken er lidt i 9 om morgenen, og en af de lokale grøntsagshandlere er ved at åbne sin biks.. Et par af gadens piger har taget opstilling henne på Istedgade, til venstre for hotellet, og en af dem er gået på indkøb i “bobs biks” lige overfor hotellet. Hun er af anden etnisk oprindelse, klædt i sort og hvidt … hun er ikke til at tage fejl af. En mor og en lille pige er på vej hen til banegården, en gammel, vietnamesisk dame men sin lille hund snegler sig over gaden længere henne, og jeg forundres over den multikulturelle smeltedigel, vores hovedstad egentlig er. Dens forskelligheder, dens lag .. alt er den.. det hele indeholder den.

Selve hotellet emmer af forskellige sprog, norsk, svensk, polsk, jydsk (os og et par andre) fransk, og pakistansk. Det er sjovt at lytte til, se på de her mennesker,  som lever helt almindelige liv, der, hvor de kommer fra. Store, små, mørke, lyse….. alle slags var repræsenteret. Det var som sad jeg midt i verden, der, i spisestuen, på hotellet. Fru snart Kjeldsen fra Håårsens og så alle de andre almindelige mennesker fra verden omkring mig….

Min familie komme dryssende en for en, vi drikker kaffe, spiser morgenmad og snakker om gårdsdagens hyggeligheder. Drengen min har haft en dejlig, dejlig fødselsdag og glæder sig til at komme hjem. Min bonus er også veltilfreds med opholdet og min mand glæder sig til at komme hjem til katten….. så meget for den kosmopolitiske synsvinkel, denne morgen, tænker fruen og kan i sit stille sind heller ikke andet end glæde sig til at komme hjem til “ga’jen”…

…. for vi bor jo selv lige midt i det, jeg observerede ud af hotelvinduet denne søndag morgen, blot i en mindre provinsiel målestok … med polakker nederst, en “handelsbiks med alt godt til næsen og blodårerne” lige overfor og en med et “sex-bomb inside” skilt på vinduet lidt længere nede af gaden.. Vesterbro i Horsens… Vesterbro i København.. Verden er lille ind i mellem…

 

Så oprandt 1. maj, veninden og jeg drog afsted i silende regnvejr og hørte på Henrik Dam Kristensen og vores borgmester, Jan Trøjborg, på Industrimuseets plads nær ved havnen i Horsens.

Talerne faldt på den siddende regerings nedskæringspolitik og konsekvente udsultning af den offentlige sektor - og selvfølgelig strejken blandt de rigt repræsenterede FOA medlemmer, som foretog en grundig underskriftindsamling til støtte for deres mere end rimelig krav om ligeløn.

Jeg nående ikke at synge eller noget andet, for det stod ned i stænger. Og veninden, som lider af svær panikangst, fik et mega-anfald, og måtte hjem … lige pludselig. Sådan er det, for det ikke er til at styre, når verden ikke vil, som man selv vil … det giver mange tanker til den manglende indsats overfor mennesker som min veninde, som lider så svært .. og som bare skal piskes rundt i kontanthjælpssystemet, for hun har jo ikke andet problem end ledighed…. !

Det er så som så med solidariteten med mennesker som min veninde .. for modtagere af almissen har det jo godt nok .. de sulter ikke, dør ikke på gaden, har tøj på kroppen og er ikke udsat for systematisk forfølgelse fra systemet som folk i Burma eller Kina …. eller … er de ?

Næste år vil jeg gerne se Fr. Frederiksen her på pladsen .. i sin egenskab af socialminister, om Gud vil .. for det fjogh vi har siddende på pladsen, både den sociale og statsministerposten .. dem kan vi godt undvære …

Så .. om vejrguderne og og venindens panikangst vil, så prøver vi da bare igen næste år .. ;o)

I morgen er det 1. Maj. Det betyder, for en arbejderpige som jeg, at det er tid at gå ud og manifestere den tro jeg har på et lige og frit samfund, et socialistisk samfund med velfærd til alle.

Jeg glæder mig. Det er lidt ligesom om tiden står stille, jeg oplever en stille gysen indeni, lidt gåsehud sniger sig hen over mine arme, og når arbejdersangene klinger, så kommer der også en lille tåre i øjenkrogen, jeg ved det.

Det betyder solidaritet, 1. maj. Det betyder et håb om en bedre fremtid for alle, kampen for ligeløn, velfærd, social retfærdighed, arbejdsmarkedspolitiske emner, alt tænkeligt, som dækker det sociale velfærdsbord, vi gerne vil tage af alle sammen. I et land, som dog stadig flyder med mælk og honning er der desværre alt for mange, som stadig må nøjes med “futmælk og en enkelt te-skefuld brun sukker” ….

Så afsted vi går, veninden og jeg, sammen med vore mænd. Vi svinger fanerne, synger højt og gerne og håber. Håber, Villy og Co. får smidt det største Fjogh af pinden, så Danmark igen kan ånde frit …

God 1. maj til jer alle !

Lad mig sige det lige ud .. jeg har aldrig været med til noget lignende.

Det hele lettede i Sct. Pauls kirken her til aften …. vi sang utroligt, de andre sang utroligt, og publikum stod op og klappede, hoppede, og hyggede sig som jeg aldrig har oplevet det før.

Laura fra X-faktor sang sammen med os, Rejoice, et par numre.. det vakte jo stor lykke, og Lene Nørrelykke, vores dirigent sang “Wade in the Water” .. Claes Wegener, Kefas’ dirigent sang nogle sange med koret .. det var simpelthen fantastisk… nothing less..

Jeg blev så rørt… det sidste nummer, vi sang, hedder Total Praise … det handler om Gud og den kraft, der ligger i at tro på Hans visdom, nåde, kraft og kærlighed. Tårerne stod i mine øjne, og jeg blev så rørt og ramt af sangen, kraften, at stå midt blandt alle de skønne mennesker, som sang så smukt, lige rundt om mig ..

Bliver vi ved sådan, så kommer vi langt. Det er jeg ikke i tvivl om. Og jeg glæder mig. Meget.

Nu er jeg mør i hele kroppen, den snurrer i benene, jeg har svedt “buckets” og jeg trænger til at sidde og stene foran skærmen med en film eller bare se på “puteren”.. Det er tid til at hvile…

May The Lord Bless You and Keep You Safe ! 

De kommer til os alle, de tider, hvor vi ikke ved, hvorfor ting sker .. men det gør de. Uhåndterlige oplevelser, prøvelser, hårde, følelsesmæssige slag i ansigtet, som ingen havde bedt om. Og slet ikke nu.

Jeg tager hånd om mig. Om mine. Om den kærlighed til livet, til min mand, som er så stor, at den nok kan bære hele verden rundt og tilbage igen.

Jeg beder til, at de med vinger og Han vil hjælpe os i den næste tid. At vi sammen kan bære, slæbe, græde, grine .. at vi sammen kan være der. For hinanden. Og til hinanden.

I medgang og i modgang. Det er sådan det er. Det er sådan, det skal være. Fordi størst af alt er kærligheden.

 

Det kan ikke siges for tit .. så nu skriver jeg det også.

Vi synger på lørdag, sammen med 2 andre fantastiske kor, så let bagen og kom og hør en fed gospelkoncert.

Det hele foregår i Sct. Pauls Kirken i Århus, kl. 19.00 lørdag den 26. april 2008. Man kan læse mere ved at klikke: her.