Nyt fra Vestbyen..

Som det nok ikke er undsluppet den opmærksomme læser, så flytter Kjeldsen og jeg om et par dage tilbage til min grønne ø, Fyn. Vi bosætter os i Odense, Tarup, kun små 500 meter fra Tarup Centret. For enden af vejen ligger et stort, smukt grønt område, og mellem boligblokkene, hvor vi skal bo, er der en lille børnehave og græsplæner omkranset af store, frodige træer og små buske med røde, grønne og lilla blomster. Jo, vi glæder os til at kunne gå ned og sætte os, enten til den ene side, den anden side, eller ud på vores minimalistiske altan.. Men der er en altan. Og den er vi glade for

Det er noget med at tælle timer lige nu. Det er noget med at skaffe os overblik over de sidste, små pakkedetaljer, som det sidste køkkenudstyr, tøj, de sidste ting på toilettet, få skilt møblerne i stuen og i spisestuen ad. Ting, som af gode grunde ikke kan ske før i sidste øjeblik, fordi vi bruger møblerne, badeværelset og køkkengrejet op til flere gange dagligt inden vi flytter på torsdag.

Før alt dette har vi også nået at være house-og hundesitter hos min veninde og hendes mand et par dage, nu her, mens det har været så ulidelig varmt. Nej, fru Kjeldsen kan IKKE lide det varme, lumre sommervejr. Mit kredsløb kan simpelthen ikke være med mere. Jeg hæver alle steder af varme og vædskeophobning, jeg bliver træt og ugidelig, og mit psykiske velbefindende er at sammenligne med den tordensky, som hænger i skyerne over os, og som ikke vil eksplodere. Stakkels Kjeldsen, siger jeg bare.. det har ikke været nemt at være ham, når fruen er i tordenlune !

Nu regner og tordner det heldigvis. Og jeg mener heldigvis. Så kan jeg ånde igen, tænke igen, og få det sidste fra hånden uden at skænde unødigt på min mand, og se ondt på katten, som undrer sig såre over, hvad det er, vi foretager os. Så planter hun sig med vanlig ro på een af de flyttekasser, der står allerøverst i stablen, og ser ud over det hele, som den Sfinx hun er. Man hedder vel ikke Xena uden grund.. Eller Svendsen, som vi siger lige nu.

Nu vil jeg tillade mig at gå ind i vores soveværelse og flå det sidste tøj ud af skabet, pakke et par ting sammen, vi kan bruge de næste par dage, og så ellers smide resten i et passende antal sorte sække.

Nølgeglæde

Nu er vi de lykkelige ejere af et sæt nøgler til vores nye hjem. Det er besigtiget, godkendt, og vi har gået rundt og nydt at være i de bare rum, set det hele, følt, hvordan det var at være der, og det kan kun siges med eet ord. SKØNT !

Nu holder vi et par fortjente fridage hos et sæt venner, hvor vi house- og hundesitter. Nyder varmen, selvom det er lige lovlig lummert til min smag.

Nyd det, det skulle jo være ovre på mandag ..

Pakkeroderi

Vi pakker, pakker, organiserer, rydder op og ud alle steder, så det er en vældig lyst.

Der sker derfor ikke så meget på bloggen lige nu, vi går bare og venter på at komme afsted til den lille lysegrønne ø

Tandbehandling på statens regning..

Det er ikke sikkert, alle synes det her er en god ide, men jeg er stor tilhænger af offentligt betalt tandbehandling over sygesikringen, som det er tilfældet med tandbehandlingen for børn og unge under 18 år.

Det er jeg, fordi 1/5 del af befolkningen .. ja, du læste rigtigt…. en femtedel, er på offentlig overførselsindkomts, og det er jo ingen hemmelighed, at der så IKKE er penge til sindsygt dyre tandlægeregniger. Ikke engang så ofte, at det kan kaldes vedligeholdelse af the pearly row.

De ca. 900.000 af den føromtalte femtedel er folkepensionister. Det vil sige mennesker, om er over 67 år gamle. Det er mange af dem, som ikke har haft mulighed for at spare op pga et meget lille rådighedsbeløb (det er ikke alle pensionster, som har en pensionsopsparing) De har ikke råd til at betale de tandlægepriser, danske tandlæger synes det er rimeligt at holde sig.

Det har mange unge mennesker, som læser heller ikke… Ligesom førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere heller ikke længere har råd til at gå til tandlægen. Nu er vi snart oppe på 1/4 del af befolkningen… !

Tænk sig, hvad det ikke betyder af ekstra sundhedsomkostninger ikke at kunne få lavet sine tænder ! Alle ved efterhånden, at dårlige tænder har andre ret skrappe helbredsomkostninger i form af hjerte-kar sygdomme, gigt, fibromyalgi, diabetes etc., ligesom rigtig meget medicin er direkte skadeligt for tænderne. De “håndører”, som måtte være sparet ved at lade folks tænder være en selvbetalt fornøjelse overføres simpelthen til sundhed/sygehusområdet.

Får man ikke lavet sine tænder, så bliver man ikke rask..! Det er så sikkert som AMEN i Kirken.. Man får heller ikke noget job, hvis man har rådne tænder.. ! Og ens selvværd og selvtillid bliver helt bestemt heller ikke bedre med rådne stumper i munden.. !

Hvad gør man så, hvis man ikke har råd til at gå til tandlæge ? Man lader da sine tænder rådne i munden indtil det gør så ondt, at man er nødt til at gå til tandlægen og få trukket den rådne tand ud.  Det er da soleklart !!! Det kan så stå på en hel del gange, indtil man ikke har flere tænder i munden. Så kan man få et gebis på statens regning…. elller.. det kunne man ….. engang… !

Det er godt, vi snart får råd til at tage til udlandet, Kjeldsen og jeg. For jeg trænger noget så grumt til at komme til tandlæge. En rådden, knækket tand i overmunden og et hul, der skal laves, plus 2 halvknækkede fortænder. Alt sammen OGSÅ fordi jeg har 2 kroniske sygdomme, som forårsger tanderosion. Men som de ligeså rådne kommuner IKKE anerkender som en merudgift ifbm. de kroniske sygdomme, jeg har. Dejligt. Virkelig skønt. En af glæderne ved at være en fattigrøv i Danmark.. !!!

Længe leve vores engang så flotte sundhedsvæsen !

Flytteroderi

Nu må det godt snart blive den 9. juli… Vi ligger i flytterod til op over begge ører, og det er ved at være liiiige lidt for rigeligt for fru Kjeldsen.

Nu vil jeg snart bare gerne flytte ! Pakke er jeg bare ved at være træt af

Så.. på med arbejdshandskerne og fat i møj-greven…

Endelave Lægeurtehave..

Der findes en ikke så lille ø herude i Horsens Fjord, som jeg længe gerne har villet besøge.

Øen hedder Endelave, og årsagen til mit besøg er øens Lægeurtehave, som har eksisteret siden 1995. Haven drives af Endelave Lægeurtehaveforening, og rummer ca. 300 lægeurter, hvoraf de 100 er indsamlet på Endelave.

Haven består af 2 afdelinger, hvoraf den første er en historisk rundtur i lægekunstens og urtemedicinens historie, skildret gennem 10 mindre haver med forskellige temaer:

*Oldtidens urter og lægeplanter
*Væskelæren – grundlæggelse af vestlig lægekunst
*Signaturlæren
*Klosterhaven – levende fortidsminder
*Mad og medicin i middelalderen
*Folkemedicin og trolddomsurter
*Homøopatiske planter
*Medicinsk brug af giftplanter og plantegifte
*Moderne urtemedicin
*Duft- og blomsterhave

Den anden haveafdeling  har temaet “Lægeplanter fra Endelave”.

Her kan opleves ca. 100 vilde plantearter, som vokser, eller tidligere har vokset, på Endelave, og som alle har været brugt medicinsk. Planterne i denne afdeling er grupperet efter øens forskellige naturtyper, f.eks. strand, strandeng, skov o.s.v.

Jeg har altid været facineret af urter, og deres helbredende virkning, lige siden jeg var en lille pige. Facineret af, hvordan de bruges, hvor og hvordan dyrkes de, hvad de indeholder, hvordan skal man lave forskellige afkog etc. Og frem for alt, hvordan kan jeg helbrede med urterne, både andre og mig selv.

I tidligere tider var jeg nok røget på bålet blot for at ytre slige interesser, men faktum er, at jeg ikke kan lade være med at læse om urter, smage, dyrke (bare jeg dog havde den have!) og bruge urter, både i madlavning og som helbredende medicin. Jeg har slugt alle programmerne på DR2 (Urth) flere gange, og læst en del bøger om emnet.

I øvrigt… så har Lægeurtehaven en stand på Middelalderfestivalen i Horsens, som i år løber af stablen den 28. og 29. august. Her sælges urteprodukter, mjød, urtesnaps, dramurter, middelaldermad og meget andet godt fra den fine have. Hvert år jeg har boet her i Horsens har jeg besøgt damerne på standen, for noget salt og andet skal jeg lige have med hjem, ellers har det ikke været rigtig middeladlerfestival for mig. Det er jo ægte midddelalder. Og ægte urter
Måske var det en ide til en tur i det grønne i morgen

Nyt internet-blad for BBW …

Hi,

I want you to take a look at: Social Networks ..

Et direkte link, jeg har hentet fra Just As Beautiful, udelukkende et blad for store smukke kvinder. Bladet er engelsk, men det gør nu ikke så meget, teksten er fin og let forståelig.

Det skønne ved bladet er alle de dejlige artikler om at være og se ud som vi nu gør, det smukke i det, samt mode, skønhedstips, og altid fokus på en stor, rund kvinde og hendes succes i diverse samfundsmæssige positioner.

Dejligt, at der endelig er et blad, hvor det er muligt at identificere sig med modellerne, og de kvinder, der nu er i fokus. Det er simpelthen en glæde.

UD-salg..

UDSALG…… alle steder læser jeg det grimme, gule skilt med de sorte bogstaver, som gerne skulle lokke mig ind i butikken for at bruge en masse penge på ting og sager, jeg ikke anede jeg manglede før jeg så skiltet !

UDSALG ….. minder mig om tider, hvor jeg havde gode danske kroner på kistebunden til netop slige lejligheder, for hvad der er sparet, det er tjent. Tider, hvor jeg kunne tillade mig at bruge lidt på mig selv til nye sko, tøj til mig selv og min søn, make-up eller ting til mit hjem, ting, de fleste mennesker nu om stunder regner for selvfølgeligheder.

UDSALG …. minder mig også om overforbrugssamfundet. I stor stil stormer mænd og kvinder til forretningerne for at købe lige netop det kamera, den fladskærm, den bluse, de par sko, som de ikke mener de kan leve foruden. Ting, de bare MÅ eje, fordi… !!!

UDSALG …. minder mig i den grad om et lystbetonet borderlinesamfund, hvor det jeg har lyst til misforstås som værende det, jeg har behov for. Hvor det jeg vil have, er det, jeg har ret til, fordi jeg har mere ret end min nabo. Hvor jeg aldrig har manglet noget, og derfor tager for givet, at jeg kan blive ved med at få i hoved og bagdel !

UDSALG …. minder mig om en tid på sommeren, hvor jeg allerhelst gemte mig langt væk, på stranden, og mindes gode tider, dejligt vand, sol, sommer, strand, og hvor jeg ikke SÆLGER UD AF værdier, tanker, og frem for alt tro på, at alt godt kommer til den, der venter

Afskaf SATS puljen

År efter år betaler fattige i Danmark af deres “almisse” for at andre fattige stakler kan få behandling, midlertidigt tag over hovedet, jobkurser eller “bare” en hjælpende hånd i det daglige.

Hvert år siden 1991 er der blevet fjernet 0,3 procentpoint af det, som overførselsindkomsterne burde være forhøjet med. Hvis lønstigningerne i et år er 2,5 %, forhøjes dagpenge, kontanthjælp, folkepension, førtidspension osv. kun med 2,2%.

I år er der 846 mio. kr. i SATS puljen. Det svarer til 1/10 af en af blondine-lenes bankpakker, som hun synes, det stakkels erhvervs- og bankliv skal have, ellers bliver de bare sure, bankdirektørerne og truer med, at samfundet går i stå, når de arme virksomheder ikke har til smør på brøddet og salt til et æg ! Nårh ja, så skal danskerne jo også til at købe mere ….. for så kan vi få gang i hjulene… !!

Som fattigrøv har jeg ikke ret meget at være solidarisk med. Og den smule jeg har, den tager “Prins John” uden at spørge først eller kompensere mig for mine åbenlyse økonomiske mangler … For de penge, “Prins John” stjæler op af min gamle, slidte pung, dem mangler jeg jo til at købe mad, tøj, medicin, behandling etc. for. Men det er han jo ligeglad med, den dumme prins, bare han kan smøre dem, der allerede har, med flere millioner i løn om året, så går det nok..

Skulle jeg, og andre fattiglemmer, have den almisse, vi var berettigede til, hvis ikke satspuljen fandtes, så skal vi helt tilbage og regne på en tilskrivning fra 1991 og frem til i dag.. Det er 18 års løntilskrivning. Det kunne nok blive til en god ekstra slat om måneden, det kan enhver sige sig selv, selv blondine-lene, hvis man fanger hende i et opvakt øjeblik !

Ved I hvad jeg ville bruge de gode satskroner på ? Jeg vil købe mad, tøj, ordenlige sko til mine gamle fødder, behandling for mine sygdomme, tandlæge, medicin, en tur til frisøren, nye møbler…. Alt i alt køb af forbrugsvarer, hvor pengene i kraft af ekstra skat går direkte tilbage til statskassen, køb, som skaber arbejdspladser, og …… let’s face it, køb af forbrugsvarer, som alle I andre allerede har brugt penge på, og har i flere udgaver, end I nogensinde vil kunne forbruge.

Vi er en ret stor rest-forbrugergruppe, som ikke har været en del af forbrugsfesten ……….  Hvordan kan det være, at den liberalistiske tanke vedrørende forbrug IKKE gælder for fattige mennesker ?

Mamme-Nam..

Ja. Jeg skriver jo ellers aldrig madindlæg, men her til aften fik jeg virkelig produceret noget ekstra lækkert mad til manden og jeg. Det er ret sjældent jeg bliver begejstret for min egen kogekunst, det er jo som om jeg på forhånd ved, hvordan det smager

Retten har jeg kaldt “Fyldte auberginer med frugtsalsa”

2 små auberginer flækkes, kødet skrabes ud, og noget af det gemmes til fyld. Løg, hvidløg, forårsløg, gulerødder, augerginekød, og en ½ grøn chili hakkes i foodprocesser og svitses på panden i lidt olie sammen med hakket kyllingekød. Fyldet krydres med basilikum, hakket persille, citron, salt og peber. Det færdige fyld hældes over auberginerne, og pyntes med lidt persille og feta i tern.
Bages i ovnen ved 200 grader i ca. 30-40 minutter.

Salsa
2 fed hvidløg, 1 æble, 1 nektarin hakkes fint i foodprocessor, overhældes med citronsaft og pyntes med hk. tomat og hk. persille.

Spises til hovedretten sammen med lidt groft brød. Man kan koge lidt bulgur eller cous-cous og svitse med i fyldet, hvis man vil have lidt mere fylde i retten..

God fornøjelse

I have (had) a dream…

Noget lignende, i alt fald. At have haft, har haft, en drøm. En drøm om at blive til noget, arbejde med noget, der havde betydning, hvor jeg kunne gøre en forskel, hvor jeg var den dygtige til mit fag. Hvor jeg kunne forske, dykke ned i gammel viden, fange ny viden, skrive bøger og afhandlinger, måske endda opnå anerkendelse og berømmelse for min viden og indsigt..

Min drøm – den er her. Det er intet mindre end det, jeg altid gerne har villet, men jeg er aldrig kommet så langt. Jeg har forsøgt at søge ind på psykologstudiet her i DK (for længe siden), men kom ikke ind. Nu sidder jeg som udbrændt socialrådgiver på førtidspension !
Det kan man da kalde røvtur for nu at blive i nogle gode, danske gloser, vi alle kan fostå.

Hvorfor skal jeg nu være så brokke-moster-agtig. Jamen søde ven, det skal jeg sige dig. Jeg vil fanemig ikke ende her, som 43 årig, uden overhovedet at være kommet i gang. For sådan føles det. Nu er min handicappede søn voksen, jeg slæbte for 2 i 20 år, og så skulle man fanden dansemig da tro, at der var en smule til mig i den anden ende… og ikke kun en pension og et brugt og slidt helbred. VEL ! Hvordan tror du, at du ville have det, hvis du var mig ?

Nej, jeg er ikke en glad og positiv kvinde. Jeg er bitter, sur og vred på livet lige nu (eller også er det PMS). Vred over, at jeg ikke fik de samme chancer som “alle andre”, vred over, at jeg ikke fik hjælp til at komme videre, men bare blev parkeret i rendestenen, vred over at være fattig, vred over at have fået et handicappet barn, som jeg fik lov at bære helt alene, bare så skide-vred-bitter-gal over livets uretfæridgheder. SGU !

Og bliv mig nu fra livet med alle de der floskler, som skal få den dårlige samvittighed eller angsten du føler over selv at kunne komme til at stå i samme situation som mig til at forsvinde. Jo, du ved godt, hvilke jeg taler om. Det er jo dem her: “jamen, så er der så meget andet, du kan gøre nu” , “du må jo acceptere din skæbne” ,”det er ikke alle der kan lige meget”, “det du sender ud, det er det du får igen” …. fortsæt selv i samme skide-skure.

Jeg har evnerne til at blive en verdammt dygtig terapeut. Det siger jeg uden at skamme mig, for det er sandheden. Nogle mener måske noget andet. Dem om det.

Faktum er, at jeg føler mig forfordelt og snydt ! Ham den gamle, hvis institut jeg gerne ville uddannes ved, ham gad jeg godt tale lidt med denne sene aftensstund..

Når dit handicappede barn fylder 18 …

Jeg tror, der er mange som jeg, mødre og fædre til et voksent handicappet “barn”, der sidder meget alene med følelser af sorg, afmagt, stress, angst for barnets fremtid, når deres pode fylder 18 …

Ikke alene tror jeg dette, jeg ved det. Min viden og erfaring som gammel socialrådgiver og mor til en nu voksen handicappet ung mand springer ind fra den bagerste del af min hjerte, og fortæller mig, at når barnet er fyldt 18 år, bortfalder alle muligheder for hjælp til familien (læs: forældrene), for nu anses den handicappede i juridisk forstand som “myndig” og derfor som selvstændigt individ. Alt sammen udmærkede foranstaltninger for at beskytte den handicappedes rettigheder, selvom intet om dette er nævnt i Grundloven !

Der opstår ofte dyb frustration overfor systemet, fordi man som forælder nu virkelig oplever, at det er definintivt slut med særlige foranstaltninger ! Ønsker man som forælder at hjælpe sit voksne barn, er det rent juridisk sådan, at kommunen beder om samtykkerklæring fra den unge ifht. aktindsigt og udlevering af oplysninger. Juridisk korrekt, men også en måde, hvorpå man definitvt lukker for forældrenes ansvar og hjælp til deres handicappede voksne barn. Nemt og bekvemt.. Så er det slut med forældreinddragelsen, og mange sagsbehandlere drager et lettelsens suk: Slut med de besværlige forældre !

Rigtig mange har stadig deres voksne børn boende hjemme uden støtte af nogen slags, selvom de reelt ikke er hverken økonomisk eller på nogen anden måde “ansvarlige” for deres børn. De har pga stress/udbrændthed ganske enkelt givet op, når deres poder bliver 18, måske har de endda mistet deres forsørgelsesgrundlag, fordi den tabte arbejdsfortjeneste er slut.

Uden hjælp til at komme videre står mange forældre så der, brugte af stress, sorg, hårdt fysisk arbejde med mange tunge løft, søvnløse nætter af bekymring, mange og hårde dage med børn, der af den ene eller anden grund IKKE kan andet end være de børn, de nu engang er. Handicappede.

Disse følelser af bekymring er helt reelle. Kommunalreform, skattereform og skattestop har for alvor beskåret hjælpen til handicappede, både voksne og børn, og det i sådan en grad, at det sted, min søn bor, er “døgnbemandingen” halveret. Det er blot eet sted, det ser sådan ud.

Der kunne sikkert laves en fin og meget belysende statistiks undersøgelse fra SFI (Socialforskningsintituttet), Dansk Socialrådgiverforening eller Danmarks Statistik… Men desværre… Det tror jeg ikke den siddende regering ønsker, og dette af meget simple årsager; Den danske befolkning vil gennem et sådant materiale få øjnene op for, hvor grelt det står til på socialområdet, et område, de tror fungerer, et område, de lever i “lykkelig uvidenhed” om ud fra devisen: Sålænge det ikke rammer mig, så er jeg ligeglad. Det er folks egen skyld de har et handicappet barn, er syge, arbejdsløse, fattige etc. !

Det er mit store ønske, at der kan skabes debat om dette emne. Der er mange som jeg, det ved jeg, men jeg tror også, vi vælger at stoppe arbejdet, forde vi ikke kan mere.. Men føj, hvor ville jeg gerne have et sted, hvor jeg kunne henvende mig med mine følelser, tanker og oplevelser, dele dem med andre forældre, der står i samme situation som mig selv…

Kropsaccept og egenkærlighed

Jeg fylder lidt i landskabet. Det er jeg ikke ked af, og det er min mand så sandelig heller ikke Heldigvis da. Når man nu er en BBW, en Big Beautiful Woman, så er det min holding, at man ikke skal skamme sig over sine former, deller, fedtlag, vulker, bildæk, cykeldæk, knallertdæk, eller hvad pokker vi nu kan finde på at kalde kvindelig rundhed. Derfor elsker jeg også billeder af store kvinder, de er så dejligt livsbekræftende.

Som nu hende her ovenfor, malet af en kunstner, jeg ikke helt kan huske, hvem er, men vedkommende maler mange billeder af store mennesker. Det glæder mit indre fedtlag at se en skøn, stor kvindebag afbilledet så dejligt, som det er tilfældet her. Det fortæller mig noget om selvaccept, kropsaccept, egenkærlighed. Ikke at gemme sin store krop væk, for den er smuk nøjagtig som den er, fordi den er DIG !

Mantraet; At elske og acceptere sig selv gælder i aller højeste grad for store mennesker. Jeg kan ikke sige det nok, det er et af mine små ideosynkrasier, at tage fat på kropsaccept for store, runde dejlige, frodige, voluptiøse TYKKE mennesker.

SÅ …… ELSK DIG SELV SOM DU ER !

Sammenfald

Jeg oplever sammenfald for tiden. Sammenfald mellem det, jeg føler om det, der sker i mit liv, og i særdeleshed i forhold til de kort, jeg så bruger til at vise mig, hvor jeg skal arbejde med forskellige områder af min psyke, om man vil.

Den sidste trækning var i går, den sker altid efter meditation. Nogle gange trækker jeg eet kort, nogle gange 3. Men altid enten eller. Det første kort var Kejseren, som fortæller mig noget om faderlige rollemodeller, den arketypiske “Kong Arthur”, og offentlige instanser af forskellig art. At der er en grund til alle love og regler. Det næste kort er bægrenes Es, “Den Hellige Gral”. Spiritualitet. Indsigt indefra. Oplysning. Det sidste kort er 10 sværd. Den sidste prøve, udslettelse, udefrakommende fare. Den sidste “ordeal”, der kommer ikke mere fra den kant. At lære af tidligere fejl, at genopstå som et andet menneske med ny viden og visdom.

Er det så mærkeligt, at de kort kommer nu.. ? Ikke når jeg tænker på den sidste tids forskellige afslutninger, både af psykisk og fysisk karakter. Ikke når jeg tænker på de forestående begivenheder. Flytning, nyorientering på alle planer. Virkelig på alle planer. Det kommer til os, det vi skal, det er der en dybere mening med. Hvorfor skulle vi ellers opleve, at livet nærmest går i ring, at ting sluttes, der, hvor de begyndte… ?

Flytterod…

Der er ikke noget som flytterod, vel.. Ikke noget der slår flyttekasser i massevis, stablet op alle mulige og umulige steder, gang, soveværelse, ja, der, hvor de nu engang kan stå. Bortset fra badeværelset, for der gider jeg altså ikke have dem til at stå og rode. Desuden skal vi jo bruge alt, hvad det lille badeværelser indeholder, og dette flere gange dagligt..

Manden er draget til musik i Bramming i dag, det er sidste gang han spiller med sit gamle orkester Ground Zero, så det var ikke uden lidt vemod, han pakkede rygsækken og lagde slaginstrumenterne i posen. Tanken om sidste koncert, sidste møde med alle dem, han har lært at kende gennem de nu snart 5 år, han har spillet i diverse sammenhænge med skiftende band-medlemmer, det er også noget, der kræver kræfter at sige farvel til, når en flytning står umiddelbart for døren.

Nu er det ikke mig, men ham, der skal begynde på noget nyt. Jeg har jo mit gamle kor at komme tilbage til. Jeg begynder igen den 23. august, og er der bare lige een, der glæder sig eller hvad

Med hver ny afslutning kommer også en ny begyndelse. Som i aften, hvor det er sidste gang, vi har trinmøde. 12. trin skal gøres færdig og om føje tid holder vi afslutningsmøde. Det er så slut med næsten 1½ års arbejde, og det er ret godt, når jeg sådan tænker over det. Det er både en afslutning og en begyndelse. På alle måder.

Eftersom jeg som redskab til helbredelse er begyndt at meditere og bruger mine gamle tarotkort, kommer der jo hver dag et par kort frem, som hjælper mig meget i forståelsen af, hvad der rører sig, om man vil.

Det kort, jeg er stødt på i mine trækninger 2 gange indenfor de sidste 7 dage er Tårnet. Det er ikke et kort, jeg har mødt før nu, så jeg tager det meget alvorligt, kortet viser mig noget, jeg skal se på, arbejde med.

Kortet symboliserer at noget bliver ødelagt, men helt præcist, hvad det er, står ikke helt klart. Her er tale om en brat forandring, som virkelig river noget med sig. Forandringen kommer uventet, den er uretfærdig og bringer umiddelbart ikke noget godt med sig. Men er man låst fast i en uudholdelig situation, betyder kortet gennembrud. Under alle omstændigheder siger kortet noget om genoprettelse, fornyelse og dekonstruktion af gamle former.

Kortet viser, at stive, fængslende, forældede og upassende strukturer eller ideer må rives ned og erstattes af nye, og tilbyder på den måde en mulighed for renselse, fornyelse og rydden op i gamle adfærdsmønstre eller vrangforestillinger.

Det kan også symbolisere falsk stolthed, storskrydende ideer, trossætninger eller ideologier, som har brug for at blive rettet eller fjernet. Det er et tegn på, at nye og sundere strukturer skal opbygges.

Tårnet er ikke et dårligt kort, som man kunne tro – alle kort skal som udgangspunkt ses som neutrale. Når du kvitter gamle vaner og strukturer, kan det selvfølgelig virke svært, men er samtidig frigørende.

Andre ord der karakteriserer tårnet er: pludselig katastrofe, revolution, dybtgribende indre transformation, Babelstårnet, ødelæggelse, nederlag,  selverkendelse og tillid til udviklingen.

Jeg har længe vidst, at de ting, jeg har været igang med 12. trinsprogrammet, og nu flytningen tilbage til Fyn, alle indeholder en afsked, afslutning, brud på mønstre, adfærd etc. Især med trinprogrammet sker der for mig en decideret transformation af indre værdier og mønstre. Det er ikke nemt, det har ikke været nemt, men det har været NØDVENDIGT. Jeg var stivnet, stoppet, lukket, nedsmeltet, og Tårnet fortæller mig, at jeg nu kan frigøre mig fra disse mønstre, reelt smide dem overbord og rense mig for alt det, der ikke er værd at gemme på. Både i den ydre og den indre verden.

Jeg tror på den terapeutiske process, det har jeg altid gjort. Jeg tror på at endevende rygsækkens indhold og det med jævne mellemrum, fordi jeg er FORPLIGTET som det menneske jeg er til at være og blive det bedste væsen her på jord som jeg overhovedet kan. Ikke kun til gavn for mig selv, men især til gavn for mine medmennesker.

Det er en process, jeg ikke kan gøre uden min tro på noget, som er større end mig selv. Uden min tro på Gud. Når jeg har bidt i gulvtæppet, grædt, så hele min dejlige, store krop har rystet og stadig gør det, er Han den, der hjælper mig, Hans kærlighed til mig som menneske er ubegrænset og altid tilstedeværende.

For det er jeg dybt, dybt taknemmelig, og meget ydmyg. “For se, jeg er med jer alle dage ” …. Praise The Lord !